NORD Julemesse - 18. - 20. november 2022
Vælg en side

Af Thomas Bentsen

Asger Aamund er kendt som dansk erhvervslivs nestor, en benhård debattør, men også en jovial mediepersonlighed. NORD Magasinet har talt med manden med de mange talenter om ledelse under coronakrisen.

 

Asger Aamunds karakteristiske stemme skærer lige ind til kernen med det samme:

– Ledelse er at skabe resultater gennem andre. Får dine med-arbejdere succes, så får du det også selv. Uden de andre er du slet ingenting.

Ordene falder med en tyngde, som kun få er forundt at have. Asger er fyldt 80, men er stadig solid som en klippe i holdning, handling og mandsmod.

Gennem årtier har Aamund favnet både at være en drivkraft i erhvervslivet, en benhård debattør og samtidig have overskud til også at deltage i den lettere del af underholdningsbranchen. Det er meget sigende, at det både er Berlingske Erhverv og Se & Hør, som ligger fremme hos ægteparret Asger Aamund og Suzanne Bjerrehuus.

 

En stoisk patriark

Asger har på sine ældre dage også fået rollen som patriark, en fornuftens men også frisindets stemme, og han har blandt andet stor gennemslagskraft som paneldeltager i radioprogrammet Mads og Mono-polet. I disse coronakrisetider er det derfor naturligt at få et par beroligende ord med på vejen fra den altid stoisk rolige Aamund:

– Ja, tingene er forfærdelige for mange lige nu. Specielt for de mindre knap så velpolstrede virksomheder. For slet ikke at tale om dem, der er syge. Men det er noget sludder, at livet aldrig bliver som før. Det er jo sådan, at tingene altid falder tilbage til en eller anden form for normalitet. Vi vil finde tilbage til dagligdagen, og på sigt vil vi igen nyde, det vi mennesker godt kan lide. Den spanske syge i 1918 var et mareridt, og kostede 15.000 danskere livet, og over 50 millioner menneskeliv på verdensbasis, men allerede få år efter var dansegulvet fyldt med vore forfædre i gang med at danse en glad charleston. Livet går ikke i stå. Vi vil, og vi skal videre. Og mon ikke vi også finder en vaccine, understreger Asger Aamund, der selv er stifter af medicinal-virksomheden, Bavarian Nordic, som netop i denne tid har kastet sig ind i kapløbet om en vaccine imod Covid-19.

Asger Joseph Aamund

Netop fyldt 80 år, erhvervsmand og samfundsdebattør. Bopæl Hellerup.

Gift med Suzanne Bjerrehuus siden 1988. Bror til forfatter Jane Aamund.

Børn: Malou Aamund og Martin Aamund.

Bonusbarn: Oliver Bjerrehuus. Svigersøn: Michael Bertelsen.

Både Susanne og Asger er kendt fra deres egne TV programmer, og er faste paneldeltagere i Mads og Monopolet på P4.

Har været direktør for Gori, Rockwool, Ferrosan og bestyrelsesformand og storaktionær i Bavarian Nordic. Solgte i 2015 sine aktier i sidstnævnte selskab og tjente et trecifret millionbeløb.

Fun Facts: Asger Aamund ville slet ikke være erhvervsmand, men skuespiller. Han læste hos den berømte skuespiller, Søren Weiss og gik til optagelsesprøve på Det Kongelige Teaters elevskole. Han kom dog ikke ind og læste HA i stedet. Gennem hele studietiden fastholdt han dog en flig af drømmen som statist på teatret.

Mark Zuckerberg fra Facebook: Mark siger META

Mark Zuckerberg fra Facebook: Mark siger META

Mark Zuckerberg er stifter af Facebook. Han er ubetinget en af verdens mest betydningsfulde ledere og iværksættere. Derfor er det også værd at lytte til, når Mark pludselig begynder at bruge et nyt ord rigtig meget. Mark siger meta! Men hvad betyder det egentlig, når lederen af Facebook bruger det ord.

læs mere
Spring ud som selvstændig – og bliv lykkelig!

Spring ud som selvstændig – og bliv lykkelig!

Har corona også fået dig til at drømme om at blive selvstændig? Få erhvervspsykolog Charlotte Skeels gode råd til det risikovillige arbejdsliv. Under corona-nedlukningerne har mange opdaget, at de mestrer selv­disciplin og selvmotivering. To af de vigtigste parametre for at lykkes som selvstændig, ligesom flid og held også er det. Men ikke held som appelsinen der falder ned i turbanen på dig, mens du ligger på sofaen, men den slags held der opstår, fordi du tror på din idé og er villig til at knokle for den. Men, hvad nu hvis din gode ide ikke slår igennem? Skal du så skynde dig tilbage i hamsterhjulet? Slet ikke. Mange succesfulde virksomhedsejere har fejlet, før de er lykkes.

læs mere
Leder kom ind i kampen og tænk glæde – ikke kun succes!

Leder kom ind i kampen og tænk glæde – ikke kun succes!

Sætter vi glæde på dagsordenen, og inkorporerer glæde som et vigtigt måle­­­parameter i ledelse og blandt med­arbejdere, og som er målbart i forhold til bundlinje, såvel som succes, kroner og ører, så vil vi også kunne forvente glade medarbejdere og dermed endnu mere succes: Positivitet er lig med mere energi, flere ressourcer, innovation og øget overblik, og det smitter til kollegaer, der måske har en svær periode eller situation. Derfor er positive medarbejdere altid guld værd for en virksomhed, modsat negative attituder, der trækker energien ned og blokerer for succes.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.
X