Ved min årlige salon på Ehlersvej var det en stor fornøjelse at have besøg af Birgitte Damgaard, som med stor passion fortalte om sin far Aage Damgaards liv og ikke mindst hans forhold til kunst.
Ved min årlige salon på Ehlersvej var det en stor fornøjelse at have besøg af Birgitte Damgaard, som med stor passion fortalte om sin far Aage Damgaards liv og ikke mindst hans forhold til kunst.
Birgitte Damgaard blev født i 1963 som den ene pige efter fire brødre. Hun valgte lærerstudiet og kunsten har ligget som en strømning gennem barndommen. I dag arbejder Birgitte Damgaard i krydsfeltet mellem kunst og erhverv. Gennem hendes foredrag og rådgivning giver hun bud på, hvordan forskellige kunstarter kan spille en større rolle i at inspirere og udvikle det kreative i virksomheden.
Ved min salon oplevede vi en datter, der både var stolt og beæret over det store aftryk, som faderen havde afsat som ophavsmand og kunstmæcen – både i Herning og resten af landet.
Ingen kunne dengang forudse, at ”den gale skjorte-fabrikants” tosserier senere skulle danne samlingen til et statsanerkendt kunstmuseum, nemlig HEART i Herning.
Fabrikken Angli det senere Herning Kunstmuseum. Ejer Aage og Bitten Damgaard.
Damgaard så som ingen anden kunsten som en stor drivkraft både i virksomheden, men også for dens medarbejdere. Birgitte Damgaard betonede, at faderens motto var “At kunsten skulle ud til folket”. Samme grundtanke har Statens Kunstfond. I forlængelse heraf er Aage Damgaard citeret for:
“Samtidigt med at kunsten glæder mig, anser jeg den for – og det nægter jeg ikke at skjule – at være en fin forretning. Folk sløves ikke, når de har god kunst for øjnene. Om de synes om det eller skælder mig ud, jeg er ligeglad, bare jeg kan ruske folk op og få dem til at forarges eller begejstres.”
Lenin-skulpturen købt af Aage Damgaard.
Lenin-statuen
Ved et besøg hos Damgaard familien kunne jeg ikke undgå at bemærke en meget markant liggende Lenin-figur i haven.
Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps blev Lenin-skulpturer først væltet og dernæst fjernet fra offentlige pladser mange steder i Østeuropa og var derfor i overskud. Aage Damgaard fik derfor idéen om at erhverve sig en Lenin-statue.
Det har taget familien Damgaard næsten ti år at få ham fragtet fra byen Jelgava i Riga til den midtjyske hede. Kunsteren, Svend Dalsgaard, har meget rammende sagt: “Lenin er gået fra at være et monument til at blive kunst.”
Afrunding
Der er noget inspirerende ved at opleve en datter, der i den grad føler et ansvar for at viderebringe sin fars vision omkring kunst og erhverv. Hun har som livsopgave at løfte opmærksomheden videre til næste generation.
Jeg har haft glæde af familien Damgaards gæstfrihed under et tre dages ophold – ligesom jeg ved, at også internationale og danske kunstnere har værdsat besøg som disse. Familiens gæstfrihed er et særpræg, som er meget værdsat.
Og hermed en tilskyndelse til alle bestyrelser og direktioner: Invitér Birgitte Damgaard ud til et foredrag og snak om temaet: “Kunsten skal ud til folket”
Af Peter Linder
Besøg NORDs kultur butikker her:
Mannick – kunsten at være i nuet
Jeg møder Mannick bag disken i JOE & THE JUICE i Waterfront, som sammen med Jolie er mit faste stamsted. Jeg bestiller min sædvanlige flat white, men som så ofte før bliver jeg mere nysgerrig på mennesket end på kaffen. Mannick udstråler en påfaldende ro – og svaret på, hvad han interesserer sig for, kommer hurtigt: Kunst. Normalt tager artiklerne i NORD Magasinet afsæt i kendte og profilerede danskeres forhold til kunst og kultur. Denne gang bevæger Peter Linder sig et andet sted hen – til mennesket bag disken, der får én til at standse op.
Bruun Rasmussen: Når stor arv møder ny energi – Med Janne Moltke-Leth
Bruun Rasmussen er ikke en hvilken som helst virksomhed. Det er et brand, der i årtier har været forbundet med ekspertise, kvalitet og kulturhistorisk tyngde. Der er virksomheder, man ikke bare arbejder med, men som man bærer med sig – og Bruun Rasmussen er en af dem. Da NORD mødtes med administrerende direktør Janne Moltke-Leth for at blive klogere på virksomheden og hendes retning, stod én ting hurtigt klart: Hun er et menneske med et sikkert blik, et glimt i øjet og en bemærkelsesværdig ro i sit lederskab. Hun fylder rummet – ikke med støj, men med retning.
Sofie Lassen-Kahlke
Jeg mødte Sofie Lassen-Kahlke for en del år siden på Café Victor. Vi var tre omkring bordet: Sofie, hendes morfar, Anker, og mig. Samtalen kredsede især om Sofies jurastudium på universitetet. Morfar Anker var tydeligt stolt. Som han sagde, næsten med højtidelighed i stemmen, bestod hele familien af jurister, og juraen var ikke blot et fag for ham, men en passion. Han betonede de store muligheder, uddannelsen rummede, og hans tro på sit barnebarn var ikke til at tage fejl af.
