Vælg en side

Af Peter Linder

Nina Wedell-Wedellsborg Kunst, mode og velgørenhed

Man siger, at adel forpligter, hvilket jo er rigtigt. Man siger også, at nogle er født med en guldske i munden, eller at nogle sidder på en grøn gren – hvad der også kan være rigtigt.

 Men udgangspunktet for os alle er ikke, om det er det ene eller det andet, som er tilfældet. Derimod må det være ens evne til at forædle og raffinere og dermed udvikle sig i forhold til ens udgangspunkt, som virkeligt tæller. Det, man har fået betroet, bør bruges til at skabe ens egen virkelighed og historie.Nina er et ualmindelig godt eksempel på lige netop dette. Hun har i dag et brand og et image, som skinner. Når man i dag iagttager, hvad Nina har opnået så tænker man slet ikke på udgangspunktet – hun har derimod formået at skabe sit helt eget univers. Der er ikke noget, der er formøblet. Tværtimod har hun netop forædlet, raffineret og skabt sig en position inden for sit fag, som aftvinger respekt. 

Nina er i dag fuldt og helt sin egen

Jeg spørger ind til Ninas relation til kunst og mode, hvortil hun svarer: – Jeg er initiativtager og grundlægger af Magasin du Nord Fashion Prize. Jeg synes at Magasin og mode går hånd i hånd og det er helt i min tipoldefars, Emil Vetts ånd, som stiftede Magasin for 151 år siden, at oprette en designpris inden for mode. Det har nu udviklet sig til at blive Skandinaviens største modepris med et kontantbeløb på 300.000 kr. til vinderen, inklusiv diverse spændende mentor-forløb. Jeg er ansvarlig for prisen men har et dygtigt team, som hjælper. Den årlige vinder bliver valgt af et panel af danske og udenlandske dommere/kapaciteter inden for business, branding, design og bære-dygtighed – og jeg sidder selv med i design-juryen.

 

 

Du er direktør for Sotheby’s danske afdeling, hvad betyder det?

Jeg bliver høj af at se på kunst, og det gør mig så uendelig glad. Jeg har repræsenteret Sotheby´s i Danmark i 15 år, og der er ikke en dag, der er ens. Det er et stort priviligie at beskæftige sig med noget, der samtidig er min passion og min store interesse. Mit job er utrolig alsidigt, og jeg ser på alt fra kinesiske vaser til superbiler. Jeg vejleder de danske kunder i, hvor de bedst kan sælge deres effekter. Der er mange muligheder, da vi bl.a. afholder auktioner i London, Paris, Geneve, New York og Hong Kong, så det skal være noget, der har international interesse. Derudover hjælper jeg kunderne med vurderinger, eksport-tilladelser, tilbud på shipping og kontrakter – alsammen for at sikre at kunden får den bedst mulige service og tryghed, når et værk skal sælges i udlandet. Jeg har et helt særligt forhold til den danske kunstner Vilhelm Hammershøi – I 2017 satte Sotheby’s verdensrekord for det dyreste solgte maleri af en dansk kunstner på auktion. Det gik til, hvad der på det tidspunkt svarede til 39.5 millioner danske kroner, fortæller Nina.

Hvad betyder dansk kunst for dig?

Mit hjerte banker i det hele taget for danske kunstnere, og i kraft af mit job som bestyrelsesformand i Niels Wessel Bagge Fonden får jeg rig lejlighed til at følge og møde danske kunstnere. I fonden uddeler vi hvert år mellem 5 og 10 hæderslegater af kr. 100.000 til danske kunstnere. Prisoverækkelsen foregår på Louisiana, siger Nina.

Det er en kunst at vælge sig selv. Måske livets største opgave 

Som jeg ser det, har Nina løst denne opgave i en særlig grad. Hun har overtaget ansvaret for lige præcis at blive den, hun er, og ikke en anden – ikke en reproduktion, der lever efter andres forventninger. Det kræver tålmodighed, omtanke og etisk mod at handle som sig selv – det er, når ens mål inspireres af ens lidenskab. Billederne her på siderne illustrerer en mangfoldighed som sammen skaber en samlet mosaik. Ninas stillingsbeskrivelse indeholder mange strenge, og det betyder, at hun ikke kan kopieres. Af den grund er hun i dag et unikt brand.

 

 

Privat

• Gift med ejendomsudvikler Peter Aandahl, 3 sønner

Professionelt

• Direktør for auktionshuset Sotheby’s Danmark, 2003 – insta: @ninawedell

• Nordisk Marketing og PR chef for Estée Lauder Cosmetics, 1992-2002

• Salgschef Hotel Scandinavia, 1990-1992

• Salgschef IKEA, 1988-1989

• Daglig leder af galleri ”Hus for Nutidskunst”, 1987-88 

Uddannelse

• Niels Brocks Handelsakademi, BA

• Niels Brocks Handelsskole, HH

Bestyrelser:

• Niels Wessel Bagges Kunstfond (formand) https://nwbk.dk

• Magasin du Nords fond (bestyrelsesmedlem) https://magasinfonden.dk

• Frivilligt arbejde i foreningen One-Life-foundation https://www.one-life-foundation.org

Andet:

• Initiativtager til Magasin du Nord Fashion Prize, Skandinaviens største modepris insta: @magasindunordfashionprize

• Medvært i 4 tv-programmer på TV2 “Verdens dyreste hammerslag”

• Initiativtager til dokumentar på DR2 om “Vilhelm Hammershøi på auktion”

Fundraising

• Var fra 1995- 2011 en aktiv fundraiser for Brystkræftsagen i samarbejde med Estée Lauder, Kræftens Bekæmpelse og DCTB.

• Arrangeret 2 velgørenhedsauktioner til fordel for brystkræft

Besøg NORDs kultur butikker her:

Rundt i kommunen med borgmesteren: Sølyst – et historisk og moderne samlingssted

Rundt i kommunen med borgmesteren: Sølyst – et historisk og moderne samlingssted

Der er historisk vingesus over at tage de syv trin med rød løber op til de høje indgangsdøre med det forgyldte navn SØLYST henover. Det gør borgmester Hans Toft og NORD Magasinet for at få et kig ind i det flere hundrede år gamle landsted, som har været rammen om utallige fester, kulturelle saloner og politiske beslutninger, og som siden 1948 ejes af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderselskab.

læs mere
error: Content is protected !!
X