Vælg en side

Det magiske løft skønhed på sprøjte

 

Vink farvel til hamsterkinderne og sig goddag til modellækre kindben, et hjerteformet ansigt og en markeret kæbelinje. Med fillers og botox kan du genoprette din naturlige skønhed på ingen tid. Vi guider dig til nogle af tidens hotteste kosmetiske behandlinger, der gør dig til den bedste udgave af dig selv. 

 

Moden svinger i den kosmetiske verden på samme måde som i modebranchen. Trenden for kvinder lige nu er det hjerte-formede ansigt, hvor hagen gerne må være smal og spidse lidt til. Hos mændene understreges det maskuline look med en bred kæbelinje og en firkanet markeret hage. 

– Det er idealerne lige nu, som en dygtig Restylane-behandler er garant for, så der også kommer harmoni i ansigtet. Det fortæller produktspecialisten Charlotte Villquist fra Galderma, der producerer de anerkendte Restylane fillers og toxin-præparatet Azzalure.

Lille prik – stor virkning

Tiden er løbet fra katteansigtet og de store æble-kinder, der sluttede oppe under øjnene. I dag går kvinderne efter det hjerteformede look med en fint markeret kæbekant og milde, naturlige kindben, så ansigtet ikke virker for bredt. Mantraet er forfinet naturlighed. – Mændene må derimod gerne give den gas med en bred kæbelinje, som starter under øret. De er også begyndt at bruge mere Azzalure (botox) mellem brynene, som udvisker det såkaldte ”øksehug”, der giver et vredt udtryk. 

Foryngende fylde i frokostpausen

I dag er injektionerne blevet så avancerede, at man kan smutte tilbage på jobbet lige efter behandlingen, siger Charlotte Villquist, som kalder behandlingerne med Restylane fillers og Azzalure for ”ungdom på sprøjte”. Den krystalklare Restylane-gel er opbygget af hyaluronsyre, som findes naturligt i huden, men som forsvinder med alderen. – Restylane er en blød og formbar filler, der integreres naturligt i vævet, så man ikke mærker den. Rynker og fine linjer fjernes, rynkerne løftes op i hudniveau, kreppet hud glattes ud og læberne får fylde. Og så er Restylane også et genialt produkt til at reducere mørke rande (tåretrug) under øjnene og rette op på næsens form, fortæller Charlotte.

 

Genveje til et friskere look

 

Kinder og kindben

Med alderen drager din ungdoms flotte kindben sydover, og æblekinderne synker ind. De kan genopbygges og markeres med Restylane, så du samtidig opnår et lille løft til hele ansigtet.

 

Tåretrug/Mørke rande under øjnene

Ser du træt ud – selv efter en god lang nattesøvn? Med tiden kan der komme fordybninger (tåretrug) under øjnene, der bl.a. skyldes, at fedtvævet omkring øjnene synker og bliver mindre. Fordybningen giver en skyggevirkning, der opleves som mørke rande. Restylane retter den indsunkne rand op, så man ser friskere ud, og der skabes harmoni mellem kind og øjenomgivelser.

 

Nasolabiale linjer

Linjerne fra næsefløje til mundvige kaldes nasolabiale furer. De opstår med alderen, eller når kinderne begynder at hænge lidt. Filleren reducerer dybden af linjerne og gøre dem mindre synlige. Det trætte look bliver løftet med et frisk filler-pust, og ansigtet ”åbnes”, så du ser yngre ud.

 

Kæbelinje

Kæbelinjen er det helt store modefænomen lige nu inden for skønhedsbehandlinger. Behandlingen giver tyngdekraften modspil, så man får en skarp og markeret kæbelinje og en flot profil. 

 

Næse 

Buler på næseryggen, ”hængenæse” eller en skæv næsetip kan rettes ud med Restylane, så man opnår en fin lige næse. Eller en næse, der synes mindre.

 

Tindinger

Når du mister fylden i tindingerne, kan det få brynene til at ”falde” lidt ned. Restylane i indsunkne tindinger giver et naturligt løft til brynene og genskaber et ungdommeligt udseende.

 

Charlotte Villquist er produktspecialist i firmaet Galderma, der bl.a. står bag Restylane – verdens første hyaluronsyrefiller, der er udviklet og produceret i Sverige. Det kom på markedet i 1996 og er stadig det mest anvendte og anerkendte produkt.

NORD kan anbefale disse 6 klinikker, som bruger Restylane og Azzalure til deres behand- linger. Book din næste tid her, og du er i sikre hænder.

error: Content is protected !!
X