Halvdelen af hunde på 10 år og derover får kræft. For mange er det et spørgsmål om liv eller død – jo tidligere du kender tegnene, jo større er chancen for overlevelse.
Vores elskede hunde kan også få kræft. Op til 50 procent af seniorhunde på 10 år og derover diagnosticeres med kræft, og her gælder det, at jo tidligere man får stillet en diagnose, jo større er sandsynligheden for helbredelse. Hos Skovshoved Dyreklinik anbefaler man at holde øje med unormale knuder og hævelser. Det kan også være sår, der ikke heler, hvilket kan være tegn på hudkræft eller andre underliggende sygdomme.
Kræft kan vise sig på mange måder
Luftvejsproblemer som hoste og vejrtræknings-besvær er ikke altid symptomer på andre alvorlige hundesygdomme som hjertelungeorm eller kennel-hoste, men kan være tegn på alvorlig kræft i lungerne. Hvis hunden halter, så kan det være et udtryk for knoglekræft, ligesom generelle problemer med velbefindende, såsom nedsat appetit, lav energi, vægttab og smerte ved berøring, kan være tegn på forskellige former for kræft. Søg dyrlæge så tidligt som muligt – det øger chancen for helbredelse eller giver mulighed for livsforlængende behandling.
Besøg NORDs kæledyr butikker her:
Tips til kæledyr
Vi elsker vores firbenede venner, og de skal selvfølgelig have den bedste pasning, pleje og masser af kærlighed.
Søger et nyt forever home for Mali
Mali er en smuk, kærlig og livsglad hund, som har haft en lidt anderledes start på livet. Han blev hentet til Danmark som gadehund, og siden da har hans ejer brugt både tid og kærlighed på at træne ham. Desværre har de måtte erkende, at Mali er blevet for stor og krævende til at passe ind i deres hverdag. Det ændrer dog ikke på, at han er en hund med et kæmpe potentiale! Mali er både lærenem og kvik, og han elsker at arbejde med træning – noget han tydeligt nyder og responderer godt på. Han er vant til at komme med rundt og tager både trafik og nye omgivelser i stiv pote. Han har blandt andet været med på camping, hvor han elskede at være en del af fællesskabet.
CuraPet Dyrehospital & Dyreklinik – ”Dit kæledyr – Vores kald”
Der er ingen, som dikterer det uafhængige dyrehospital CuraPets prissætning, så teamet arbejder med hjertet og ud fra den forudsætning, at alle skal have råd til raske dyr. For seniordyrlæge og klinikejer af CuraPet Dyrehospital i Holte og CuraPet Dyreklinik i Nærum, Paulette Topsøe-Jensen, er det en grundværdi, at CuraPet er en helt igennem danskejet virksomhed, uafhængig af kapitalkæder. Her bliver de firbenede patienter behandlet af dyrlæger med høj faglighed og hjertet på rette sted – under mottoerne ”Dit kæledyr – vores kald” og ”Alle skal have råd til raske dyr”.












