Walk & Talk med Søren Sko

“Jeg faldt på knæ og friede”

Når kærligheden rammer, så siger man ja, især når man hedder Søren Sko. Rina Mardahl gik en tur med den kendte sanger og komponist ved Charlottenlund Fort til en udendørssamtale om den lange musikkarriere og det at forelske sig igen.

Hvis ungdommens sommer har en lyd, er det Sørens Skos stemme i min lyserøde walk-man, der synger On a Long Lonely Night. Søren griner, da jeg fortæller ham det på vej op ad trapperne til Charlottenlund Fort.
– Ja, det er virkelig et tidløst album, siger Søren Sko, der siden 1990 har været den anden halvdel i succesduoen Sko/Torp med musikeren Palle Torp minus de syv år, hvor Søren og Palle engagerede sig i andre musikalske projekter for at blive gendannet i 2004. I dag turnerer det musikalske makkerpar land og rige rundt. Hvor længe endnu? Søren er jo ingen årsunge længere, selvom han virker nok så vital og levende.
– Til jeg ikke kan mere! For jeg elsker vores ’drengeklub’, men jeg har da en drøm om på et tidspunkt at flytte til Bali. Men ikke endnu. Lige nu savner jeg bare at komme ud at rejse. Savner min frihed efter corona. Om det så bare er en tur til Tyskland, lyder det på klingende århusiansk.

Den populære sanger og Nords redaktør Rina Mardahl gik tur ved Charlottenlund Fort.

Succes i første forsøg

Den første sten til Sørens lange musikkarriere blev lagt allerede i gymnasietiden, da han mødte guitaristen Palle Torp i Aarhus, som han kalder ”sin musikalske tvilling”.
– Vi sendte et bånd ind til et stort dansk pladeselskab. Vi havde dog ikke tænkt, at vi selv skulle være de udøvende – sangene skulle være til andre kunstnere – men pladeselskabet mente noget andet, og vi slog igennem med første plade.
27 år gammel og verden lå for Sørens fødder. Berømmelsen kunne havde steget ham til hovedet. Men det er, som om noget jordnært og grund-læggende findes i ham. Måske det skyldes opvæksten, som ifølge Søren har været ualmindelig god og tryg.

Sko for skomager

– Det var en helt klassisk kernefamilie med far, mor og børn. Jeg er født i Aalborg, som jeg elskede at bo i. Mødrene var hjemmegående, og vi børn rendte rundt hos hinanden og legede, og gjorde vi noget, vi ikke måtte, så skældte nabokonen ud, fordi sådan var det dengang.
Som 9-årig flyttede Søren, dengang Svenninggaard Sørensen, og hans to søskende med forældrene til Hammel lidt uden for Aarhus. Hans far var skomager og skohandler, og forældrene havde købt byens skobutik. Deraf navnet. Søren griner, og fortæller om de andre børn, der hed Ost og Ur til efternavn efter deres respektive fædres beskæftigelse. Han er altid blevet kaldt Sko, og er nu navneregistreret som Søren Sko.

Søren Sko elsker livet on the road, fortalte han til Rina. Han elsker også Malene Bak Frederiksen, som han i dag er gift med.

Når døden rammer i bundter

I dag er forældrene døde. Og det er hans søster også. En ”træls tid” kalder Søren perioden, hvor hans søster kun 47 år gammel døde og dernæst hans mor på 74. Året efter var det hans fars tur samt hans unge niece Mathilde, som var født udviklingshæmmet, og som Søren bl.a. skrev sangen Dolphin Girl til og om. Alle døde af tarmkræft. Ikke arveligt, men et tilfælde af de ubegribelige af slagsen.
– Alt dette har lært mig, hvor vigtigt det er at leve i nuet. Jeg har igen fået et meget tættere forhold til min bror. Vi er jo de eneste, som er tilbage, siger Søren og stikker sin ene fod frem. Skoen han har på, har broren, som er indehaver af skofirmaet Lofina, lavet specifikt til storebror Søren:
– Før bildte vi os ind, at vi havde for travlt til at se hinanden, men det gør vi ikke mere. Med tiden lærer man, at livet er, hvad det er, og indimellem kommer livet til dig i bundter, og andre gange står det stille.

Relationer og familie betyder meget for den folkekære sanger. 

Kærlighedens livsforandrende kraft

I 2015 kom livet igen til ham i et ’bundt’. Voldsomt og forandrende, som det er, når man forelsker sig stærkt i et andet menneske, selvom man er i et forhold.
– Lynet slog simpelthen ned. Jeg havde det bare sådan, at fuck, der er hun jo! Og det var jo fantastisk, men samtidig også en underlig følelse, fordi jeg havde et godt familieliv med mine sønner i Jylland.
Genstanden for lynet var den i dag 53-årige yoga–instruktør Malene Bak Sko. En mangeårig bekendt som Søren kun havde sludret med ved et par lejligheder.
– På et tidspunkt efter en koncert i Lønstrup kommenterede Malene et Facebook-opslag med, at dér var hun kommet hele sin barndom. Jeg havde ikke hørt fra hende i 10-11 år, og vi aftalte at mødes til en kop kaffe, og det var så det.
Men hvordan fortæller man lige dét til sit bagland?
– Min ekskone blev ret chokeret. Vi havde været sammen i over 30 år, og det tog tid, før hun kom over det. Og det kan man sagtens forstå. Vores sønner støttede super godt op omkring deres mor i starten, men på et tidspunkt sagde min søn Oskar på dengang 21 år, at ”far jeg kan ikke engang blive sur på dig, for du følger jo bare dit hjerte”.

Elsker uden tvivl

Søren fulgte sit hjerte, flyttede fra familien og rejste til Bali for at hente og følge med sin ny kærlighed hjem til hendes lejlighed på Frederiksberg. Og du var ikke i tvivl, spørger jeg ham?
– Overhovedet ikke. Ikke et sekund.
I 2018 blev Søren og Malene gift i Frederiksberg Kirke efter et frieri, som foregik på klassisk vis nede på knæ med fin guldring og samtykke fra Malenes far. Søren ringede først.
– Vi har det virkelig godt sammen. Forkæler hinanden og er gode til at give hinanden plads. Det er langt bedre end nogen af os turde håbe på, siger Søren oprigtigt glad. Parret har indtil for nylig boet på Frederiksberg i Malenes lejlighed, og er nu flyttet ind i deres nyindkøbte hus i Tisvilde-området.

Søren Sko er lidt af en søulk og sejler gerne i sin fritid.

Rugbrød og havsprøjt

Den nye kærlighed, og alt hvad den har indebåret, har Søren været meget åben omkring. Er der overhovedet noget vi ikke ved om ham? Søren smiler og ser ud over Øresund.
– Jeg elsker at sejle, og var med i Fyn Rundt sidste år med en smuk, gammel tomastet skonnert. Så er jeg bare en skibsdreng og får skæld ud af skipper. Det er fucking sjovt! Jeg er også god til at lave mad og bage. Især rugbrød. Og jeg vil mene, jeg også kan bruge hænderne, siger manden, der er uddannet gardinmontør, men aldrig nåede at hænge ret mange gardiner op, fordi der kom en musikkarriere i vejen.

Søren mistede flere familiemedlemmer inden for kort tid, og det har sat sine spor.