Vælg en side

Janni Ree, kendt fra bl.a. Forsidefruer, kan ikke undvære sine mops. Hun elsker deres tykke maver, rynkede ansigter og store hengivenhed.

Det er snart 12 år siden, at Janni Ree fik sin første mops.

– Det er Dennis Knudsens skyld! bedyrer Janni i Vedbæk-villaens køkken med mopserne Coco og Cobra på skødet eller vimsende rundt på gulvet. Janni, der ellers er vokset op med nogle helt andre typer hunde som rottweilers og dobermanns, faldt pladask for Dennis Knudsens mops Bella for år tilbage. Og det blev så til Coco. I dag en gammel dame i hunde-verdenen. Så er der noget mere fut i Cobra. Han er også kun 22 uger og opkaldt efter Jannis mand Karsten Rees bil, Cobra.

Hunde forandrer os

– Karsten ville helst have haft en Janni uden hunde, da jeg flyttede ind, men kom så til at holde af dem. Nu kalder han dem også for sine små børn. For det er jo det, dyr kan gøre ved os. Opbløde selv den mest hærdede sjæl, siger Janni, der altid har været en stor dyreelsker.

– Hunde er bare noget helt særligt, fordi du kan have så tæt et bånd til dem.

Coco, Cobra og Janni

En mops tilhører en gammel kinesisk hunderace fra det 16. århundrede. Den går for at være en nem hund, som selvfølgelig skal have sine lufteture, men som også elsker at putte og nusse med sin ejer i sofaen. Mad står også højt på listen. Janni Ree er 48 år, model, medvirket i tv-reality-serierne Forsidefruer og Janni & Karsten, blogger og gift med milliardæren Karsten Ree. Hun har to voksne børn, Victor og Nathalie. 


error: Indhold er beskyttet.