Vælg en side

Loppemarkeder er min ugentlige oase.

Det er min ”energidrik” og mit boost. Uanset om det er i Paris, Holte, Nice eller på Læsø – så er jeg der kl. 6 om morgenen. Jeg glemmer tid og sted og føler mig ”hjemme”: Min fantasi aktiveres.
Oplevelsen af loppemarkeder kan variere. Tingene jeg ser. Mennesker jeg møder. Originaler – både de menneskelige og de mere antikke. I vores område er vi begunstiget af flere fantastiske loppemarkeder – blandt andet i Holte og Charlottenlund samt de små lokale.
Her kommer min ven Lars Krintel, denne artikels hovedperson, på banen. Igennem mine mange år som loppemarkedsjæger har jeg sjældent mødt nogen med større viden, indsigt og passion for emnet. Samtidigt med det er Lars en fantastisk formidler og fortæller. Lars formår at være specialist og generalist på samme tid.
Jeg mødtes med Lars i hans butik C4 Art i indre København for at høre mere ind til hans og min historie samt Lars’ interesse for kunst.

Vores historie

Hvordan startede vores relation?
Jeg husker dig, Peter, fra de tidlige morgener på loppemarked – kl. 5.30. Man genkender jo nogen på udseende og andre på hvilke interesse og viden, de besidder. Men vigtigst af alt var jagten – og det dybsindige glemmes for en stund. Du ankom i din grå Jaguar, altid ulasteligt klædt, ikke anmassende, nærmere indbegrebet af en flink administrator i industrien. I en overgang tænkte jeg, om kæresten mon havde smidt dig ud.
Tiden går og mange søndage senere er vi på fornavn og udveksler viden om langt flere aspekter end kunst og antikviteter. Det er snart 20 år siden, og der er løbet meget kunst/vand igennem åen siden. Et er helt sikkert – du står for mig som den ultimative klunser med det rette blik for det unikke og med en sikker fornemmelse af kvalitet uden politiske undertoner, og sidst men ikke mindst: Aldrig af afvise det, man kan lære af.

Interesse for loppemarkeder

Hvordan opstod din interesse for kunst og loppefund?
Jeg er født og opvokset i Jylland, men jeg flyttede med mine bedste­forældre, forældre og søster til København senere hen. I 60’erne var børnehaver ikke allemandseje, men i stedet fandt min farmor på noget bane­brydende. Københavns største losseplads var lige om hjørnet, og her gik jeg på opdagelse. Et eldorado af ting og sager. Jeg kan stadig se alle skattene blive mast under datidens bulldozere. Min farmor og min familie kunne bruge mine mange fund og fortælle mig historier herom. Det var begyndelsen til min verden i skatte og skrammel, slotte og fantastiske oplevelser.

Den gode jæger

Hvad kendetegner den gode loppemarkedsjæger?
At beherske kunstarten er ikke en entydig affære, men kræver beherskelse af mange våben­arter. Viden er en af dem. Den professionelle loppe­markeds­jæger er både specialist og generalist på en gang. Hans viden skal være enorm. Men viden alene gør det ikke, for ingen kan vide alt. Fantasi er en uundværlig forbundsfælle

Fremtidens antikvitetsmarked

Hvor vurderer du, at kunst- og antikvitetsmarkedet er på vej hen?
Antikviteter, kunst og vintage er under forandring, og intet bliver det samme som for år tilbage. Vi skal lige som kunsten videre med udviklingen, og holder vi op og låses af fordomme og lignende, så er vi under afvikling.
De store tendenser inden for kunst- og antikvitets­området vil givetvis vise sig fra internationale mastodonter som Kina og andre vækstområder. Personligt vil jeg dog ønske et større fokus på Nordens skabelse og historie samt det afrikanske kontinent, som er i opblomstring.
Jeg tror på, at fremtidens unge vil få en større interesse for kunsten og det antikke – for at få fortiden forklaret i visuel underholdning og tekst.

Min afrunding

Du og jeg kan gå ind i en antikvitetshandel eller et auktionshus kun for at købe eller sælge. Men det er jo ikke nogen kunst. Det auktionshus eller den antikvitetshandel, som derimod beriger dig intellektuelt eller følelsesmæssigt under købet og salget
– dét er fascinerede og giver dig en større oplevelse.
Jeg må indrømme, at der findes steder, hvor oven­stående ikke forekommer. Hvor historien går tabt. Hvor der kun handles og købes. Dette sker aldrig hos Lars Krintel. Her er historien en del af handlen.

Besøg NORDs kultur butikker her:

En kunstner fuld af historier

En kunstner fuld af historier

Den internationale kunstner Lisbeth Lunda udstiller i Galleri HARALDUR.EU på Ordrupvej mellem 9. oktober og 5. november. Her bliver du inviteret til at komme forbi og lytte til Kashmirs musik i Marshall høretelefoner, mens du dvæler ved kunstnerens fabulerende malerier, hvor hvert enkelt værk viser en lille smule af hendes sjæl. Lisbeth Lunda kan ikke selv forstå, at det kun er godt fire år siden, hendes karriere som fuldtidskunstner begyndte efter næsten 30 år i reklamebranchen.
Efter flere soloudstillinger i Danmark og London bliver hendes malerier og artprints solgt som varmt brød, og historierne, hun fortæller med sine billeder, nærmest fosser ud af hende. Helt ny tanke: Tanken, at Lunda skulle være kunstner, havde ikke umiddelbart strejfet hende. Men hun blev mere og mere ked af at arbejde i reklamebranchen, som ikke stemte overens med hendes værdier længere. En dag sagde hendes mand: ”Hvorfor begynder du ikke at male, det har du altid elsket. Hvis du gør det helhjertet, skal jeg nok støtte dig”.

Jeg har ikke kun én streg

Jeg har ikke kun én streg

Annemette Voss – bagedystvinder, tv-kendis og kageekspert med flere bogudgivelser om søde sager – har ramt en vild kunstnerisk åre. M alerierne og plakaterne her på siden er alle skabt af Annemette Voss. Under coronaen fik den kendte kage­­ekspert fra Charlottenlund kontakt til en gammel længsel efter at udtrykke sig kunstnerisk med pensel og lærred.

Nu kan du komme på det nye Ordrupgaard

Nu kan du komme på det nye Ordrupgaard

Endelig genopstår kunstmuseet Ordrupgaard igen efter fire år. NORD Magasinet var med til indvielsen af den vellykkede tilbygning, som gør museet dobbelt så stort – langt det meste under jorden.
Allerede i slutningen af juni kunne vi tage et lille forskud på glæderne med en sprudlende udstilling af Tal R i to af Ordrupgaards nye rum. Midt i august blev den nye tilbygning indviet. Det er den internationalt berømmede norske tegnestue Snøhetta, som står bag.


error: Indhold er beskyttet.
X