Vælg en side

Den hollandske arkitekt og designer Jan des Bouvrie er kendt for sine hvide interiører og for at blande klassiske elementer med moderne kunst og nutidigt design. Sammen med sin kone Monique har han skabt et unikt univers både i deres eget hjem, men også i deres livstils- og interiørbutik ”Het Arsenaal”, der virkelig er et besøg værd.

Villa Bergerac” blev bygget i 1910 og  Jan købte det for 35 år siden. “Siden har jeg ændret indretningen op til 30 gange, og hver gang har jeg brugt min viden om lys, hvidhed, rum og selvfølgelig kunst”. Det oprindelige hus var på 150 kvadratmeter og hvor Monique’s kontor nu ligger, lå køkkenet. I garagen, hvor Jan’s antikke bilsamling står, lå stald-ene. Siden er der blevet bygget meget til og i dag er huset mere end dobbelt så stort.

Jan’s forældre ejede en møbelvirksomhed og efter endt uddannelse, som arkitekt fra Rietwld Academy, arbejdede han i flere år sammen med dem inden han åbnede sin egen livsstils- og interiør-butik i byen Naarden.  “Het Arsenaal” er opkaldt efter de lokaler, hvor de ligger. Dette var tidligere byen’s arsenal. I begyndelsen af firserne begyndte Monique at arbejde her som Art Director og i dag er de sammen både privat og på jobbet. Monique siger selv om deres forhold ”Jeg elsker farver og det er en fantastisk god kombination med hvidt.” Deres datter Bo, 21 år studerer i Amsterdam og deres søn Jan jr., 14 år bor stadig hjemme.

Parret des Bouvrie indretter ikke kun i Holland, men verden over. Både hoteller som Floris suite hotel i Curacao og private hjem i Moskva og Saint Tropez. Jan designer ligeledes møbler.

Set udefra ligner “Villa Bergerac” stadig et fint land-sted, men når man træder ind ad den hundrede- år gamle hoveddør, er det som at træde ind i en anden verden. Alt er skinnende hvidt, selv gulvene der trækker lyset indenfor. En minimalistisk verden der begynder i den symmetriske entre, hvor et blåt neonlys fungerer som trappegelænder og guider dig op ad trappen til førstesalen. Jan bruger ofte neon lys i sin indretning, med neonlysene skaber han forskellige stemninger. I hans eget hjem er der neonlys i både opholdsstuen, spisestuen og baren. Alt efter den stemning man ønsker, kan man skifte fra kold blå til varm rød.

For to år siden besluttede Jan og Monique, at deres eget hjem skulle have et nyt look. Alt blev hvidmalet, gulvene blanklakerede og overalt hvide møbler, men få. Rummene virker derfor meget store. For at det ikke skal blive for hvidt, indgår der farver i indretningen, men i form af kunst. På væggene hænger malerier af Zhang Xiaogang og fotografier af  Karin Verbruggen. Jan og Monique er begge meget kunstinteresserede, de var nogle af de første til at samle på kinesisk kunst i Holland. De rejser gerne til diverse kunstmesser for at finde nye interessante kunstnere. Om deres eget hjem forklarer Jan selv “Hvid er grundfarven, ligesom det hvide kanvas som maleren begynder med. Den hvide farve bringer ro og lys ind i et rum”.

Alle detaljer er skjulte, her findes ingen forstyrrende elementer. ”Jeg bryder mig virkelig ikke om skabe, men de har desværre en stor plads i vores hjem”, siger Jan. I hans egen indretning er alle skabe i både, køkken, opholdsrum eller påklædningsrum derfor ofte indbyggede og usynlige for det blotte øje eller med glatte fronter.

Huset har en stor overdækket terrasse der vender mod syd og mod vest. Jan har arbejdet meget i Carribien og er meget inspireret af deres arkitektur. ”En overdækket terrasse forlænger den hollandske sommer og giver os muligheden for et andet liv”.

Det virker umiddelbart som om des Bouvrie’s kreativitet aldrig stopper, det ene projekt efter det andet kommer fra Naarden. Hvis du er i Amsterdam, så giv dig selv tid til at besøge ”Het Arsenaal”, der ligger kun en halv times kørsel fra byen. Her finder du mange nye ideer, inspirationen mangler ikke, og hvis vejret er godt kan man nyde den smukke gårdhave, der hører til deres restaurant.

Her bor: Jan des Bouvrie, arkitekt og designer, 65 år sammen med sin kone Monique des Bouvrie, art director, 46 år og deres datter Bo, 21 år og Jan Jr. 14 år.

Stil: minimalistisk indretning med hvid som grundfarve og stærke farveindslag i form af moderne kunst.
Bolig: Et landsted i Narden, Hollland.

Besøg NORD’s Bolig butikker her:


error: Indhold er beskyttet.