Vælg en side

Dyrlæge Claus Sloth fra Skovshoved Dyreklinik sætter fokus på et stigende problem: Affald på gaden, som ryger i din hunds mave og i værste fald kan betyde dens død.

Vi kunne også have skrevet ”hvad mennesker dog smider på gader og stræder!” For det er jo ikke vores bedste vens skyld, at en halvspist is er lige ”haps” til at spise, for det er os de tobenede, der har smidt den. Nu er is heller ikke det værste for en hundemave, men det er der meget andet, der er. Især efter en god sommer er der altid en masse spændende affald på lufteruterne.

Snusposer er hundegift
Et af de helt store problemer er snusposer. De små puder fyldt med nikotin er et hit blandt mange unge, og når den er tygget færdig, bliver posen spyttet ud. Ikke altid havner den i en affaldsspand, og hunde, især hvalpe og unghunde, synes de små poser er mægtig interessante. Men nikotin i en lille hundekrop er altså ikke at spøge med.
Claus Sloth oplever flere og flere tilfælde. Så som hundeejer bør du holde ekstra øje med, hvad der er på jorden. Du kan jo starte med at ”læse avisen” sammen med hunden (hundesprog for at snuse koncentreret til jorden) i stedet for at se på mobilen. Har hunden slugt en nikotinpose, så bliver den forgiftet, og der er kun ét at gøre: Søg dyrlæge.


Har din hund tegn på forgiftning, så kontakt omgående dyrelæge.

Vær opmærksom og sød
Snusposerne er ikke det eneste problem. Spændende affald kan også indeholde andre rusmidler som hash og narkotika, og det er den rene hundegift. Affald der ikke forgifter, men kan forårsage skade på indre organer eller være ubehageligt for hunden, er fx små træspyd med kødrester på og sølvpapir fra mad–pakker. Skæld dog ikke hunden ud. Hvalpe er ligesom babyer. Der skal smages på det hele. Lav i stedet byttelege med uimodståelige godbidder.


Skovshoved Dyreklinik er både en almindelig og specialiseret dyrelægeklinik.

Symptomer på forgiftning?

Hunden slingrer, voldsomme opkastninger, slaphed. Som tommelfingerregel skal symptomerne være pludseligt opstået og ikke gradvist, når der er tale om forgiftning.
Søg akut dyrlæge som med det samme, iværksætter væske- og dropbehandling og undersøger for forgiftningskilden!

Pas på alle dyr
Tænk også på alle de vilde dyr, de kan også blive forgiftet og kommer ikke til dyrlægen, når du smider (farligt) affald i naturen.

Besøg NORDs kæledyr butikker her:


error: Indhold er beskyttet.