Vælg en side

Tøjet vejer ingenting. Det krøller ikke. Stilen er både klassisk, sporty og elegant. Derfor er det perfekt, når man skal ud at rejse eller ønsker at være afslappet og samtidig elegant. Og så kan du få tøjet i både ekstra små og ekstra store størrelser til både herrer og damer i den smukke, lyse forretning på Jægersborg Allé.

-Jeg lever, ånder og brænder for Golfino, fortæller Jannie Streit som noget af det første, da hun skal fortælle NORD om det sporty og elegante tøj, hun sælger og hele konceptet bag.

Men strengt taget behøver hun slet ikke sige det, for hendes glæde og stolthed over mærket kan man høre i hele tonefaldet, og måden hun taler om tøjets kvaliteter, sine mange, trofaste kunder og tøjets historie. Det er ganske sikkert, at Golfinos hovedsæde i Tyskland umuligt kunne finde nogen, der var mere entusiastisk.

Golfino indenfor

Genialt til weekend-rejsen
Men hun har også et godt produkt at sælge. Navnet afslører naturligvis, at de smarte bukser i mange længder, skorts, som er nederdel med shorts indenunder, toppe, strik, strømper, jakker og caps passer perfekt til golfbanen. Tøjet har også alle de små detaljer, der gør det behageligt at spille i, men det er også tøj, som kan bruges i alle mulige sammenhænge.

-Faktisk betyder golfino en —lille strikjakke —- på italiensk, fortæller Jannie. Selv bruger hun tøjet både på arbejde, på golfbanen, og når hun holder fri.

-Og så er det genialt, når man f.eks. skal flyve på weekendtur. Jeg kan have mindst tre outfits i min cabin luggage og også have plads til både sko og toiletsager. Det gør rejserne både hurtigere og billigere.

Sofistikeret design og funktionalitet
Jannie Streit har arbejdet for Golfino i 13 år efterhånden, og hun passer perfekt i den internationale organisation, som har butikker i 30 lande. Selv var hun nemlig sammen med sin mand ex-pat i omkring 25 år og boede både i Tyskland, Mellemøsten og Fjernøsten.

-Faktisk boede jeg i Tyskland i 1986, da Golfino blev stiftet, fortæller hun.

Mærket blev grundlagt og ejes stadigvæk af parret Christel og Dr. Bernd Kirsten, som i begyndelsen udelukkende solgte strik og sweatshirts til golfere, men nu har både klassisk og fashion.

Igennem de sidste 30 år har Golfinos succes været baseret på kombinationen af sofistikeret design og funktionalitet i de nyeste high-tech materialer.

Golfino Shop
Jægersborg alle 27 A
2920 Charlottenlund
Tlf. 39 90 90 39

Åbningstider:
Mandag – fredag: 10-17.30
Lørdag:10-14

Besøg NORD’s Modebutikker her:

Alsidig og rå stil til storbykvinden

Alsidig og rå stil til storbykvinden

Inspireret af high-end couture og designet til hverdagsbrug. Den nye kollektion ECCO SHAPE SCULPTED MOTION, som er moderne læderstøvler med en skulpturel hæl, giver unge, urbane kvinder et stærkt og alsidigt look.

læs mere
error: Content is protected !!
X