Vælg en side

En overflod af rå materialer og en palette af moderne farver har forvandlet et traditionelt Georgiansk byhus midt i London til et moderne hjem.

Gemt i hjertet af Bloomsbury kvarteret i London, ligger et stort, lyst og fredet byhus, som efter års forsømmelse er blevet restaureret og er genopstået til tidligere storhed. Arkitekterne Charter Projects fra East End har med respekt for husets historie gendannet gemte, originale pejse og markante træpaneler og forvandlet ejendommen til et varmt og moderne familiehjem.

Det lyse fem-etagers hus med terrasse er et stykke ægte, levende georgiansk London og stammer helt tilbage fra 1722.

– Da vi fandt huset, var al husets træværk og paneler delvist malet, delvist dækket med tapet og delvist synligt i forskellige områder i bygningen og det var i en temmelig dårlig stand – krakeleret, tørt og misfarvet siger Elizabeth.

En æstetisk beslutning om at rense alt tilbage til nøgent træ blev fuldført gennem hele huset, hvor alt eksisterende træ fik en omgang. Derefter blev væggene malet med elegante toner af grå og en blød palette af farver for at skabe lyse og moderne rum. I køkkenet var ideen at designe et perfekt miks af regenereret ældet træ, men samtidig have et  ultra-moderne look og dermed skabe en harmonisk kontrast til ejendommens traditionelle detaljer.

– Vi ville gerne være tro mod den oprindelige arkitektur i ejendommen og samtidig skabe et afslappet sted at bo. Vi ville ikke have at huset skulle føles som et museum, forklarer Elizabeth.

Behovet for et effektivt, energivenligt hi-tech hjem krævede stor omhu for at beskytte de oprindelige detaljer.  Moderne indslag som et high-tech Bulthaup køkken, blev diskret anlagt i bygningen for ikke at ødelægge den historiske arkitektur.  Heldigvis lykkedes det, at få tilladelse til nogle lidt større ændringer, der gjorde at  udnyttelsen af rummene blev optimal, ligesom ejernes daglige livsstil. Ved at få lov til at fjerne en skillevæg, fik de for eksempel mulighed for at  åbne op mellem køkken og spisestue og skabe et stort, lyst rum med plads til gæster. Rummet føles meget varmt på grund af omfanget af træ, der er brugt og den originale pejs i rummet. Parret har valgt ikke at overfylde rummet med ting, for at der netop er en fin kommunikation mellem det gamle og det nye. På pejsen ses for eksempel helt enkle hvide design vaser, der understreger det moderne i køkkenet.

Boligen: Fem etagers fredet byhus i Bloomsbury i London. Huset er knap 450 kvadratmeter stort. Huset har et åben plan, moderne køkken, spisestue, to stuer,  gårdhave med en lille terrasse, stort soveværelse, fire andre værelser familiebadeværelse, to bryggersrum, vinkælder, to kontorer og en tagterrasse med moderne udestue i glas.

Arkitekterne: Charter Projects er et innovativt, familieejet design, projekt- og entreprenørfirma specialiseret i private luksusboliger i det centrale London. Det ejes af parret Lloyd og Fiona Baylis. Han er uddannet design ingeniør fra Imperial College, London, og har over 20 års erfaring i design og privat boligbyggeri.

Besøg NORD’s Bolig butikker her:

Med sans for detaljen – Harmony Design Studio

Med sans for detaljen – Harmony Design Studio

Med en sikker æstetisk hånd og en dyb forståelse for rum, materialer og stemning forvandler den erfarne interiørdesigner Mie Stenner boliger og sommerhuse til harmoniske oaser, hvor ro, skønhed og velvære går op i en højere enhed. Som boligstylist skiller Mie sig ud ved at arbejde med en fast signaturstil. Er du til minimalisme og sort-hvid indretning, er det ikke Mie, du skal have fat på, men elsker du derimod kombinationen af en ”eksklusiv og elegant hotelstil kombineret med en naturlig bohemestil”, så er du havnet det helt rigtige sted.

læs mere
Nybolig Hellerup har imponerende villa til salg

Nybolig Hellerup har imponerende villa til salg

Det her er en blandt flere af vores helt store sager, indleder Sune Bjerno, da han sammen med kompagnon Martin Julin fremviser den markante Hellerup-villa. Den er bygget i 1937 og rummer god plads til selv den store familie. Der er noget selvsikkert – næsten blæret – over ejendommens udtryk i gule mursten, det røde tegltag og granitsokkel.

læs mere

⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.