På Gentoftegade og i de hyggelige sidegader mødes handel, historie og hverdagsliv. Her finder man delikatessebutikker, specialforretninger, kultur og caféer side om side – og et lokalt fællesskab, hvor naboer mødes, handler lokalt og holder liv i Gentofte by.
Der findes steder, hvor en by ikke bare er en samling butikker, men føles som et sted, man hører til. Gentoftegade og gaderne omkring er netop sådan et sted. Her mødes hverdagsliv, handel, historie og fællesskab i et roligt bymiljø, hvor man stadig hilser på hinanden og tager sig tid til en snak.
Gentoftegade er en af Gentoftes ældre hovedgader. Siden middelalderen har huse og gårde ligget langs gaden, og selv om byen har forandret sig, er forbindelsen til den gamle landsby stadig tydelig. Gentofte Kirke, der kan dateres tilbage til 1100-tallet, ligger som et historisk anker i området.
Shop lokalt med personlighed
I dag er Gentoftegade samtidig en levende handels-gade. Her kan man klare det meste uden at tage ind til København – fra dagligvarer og specialbutikker til kaffe, kage, blomster og gode råvarer. Gourmandiet er et godt eksempel på den lokale delikatessekultur med fokus på kvalitetsprodukter, mens områdets øvrige specialbutikker giver mulighed for at handle med personlig service og lokalkendskab. Det er den slags butikker, hvor man ikke blot ekspederes, men ofte får en anbefaling, en snak eller inspiration med på vejen.
Kultur lige om hjørnet
Kulturen er en naturlig del af livet omkring Gentoftegade. Gentoftegade Bibliotek fungerer ikke kun som bibliotek, men også som et lokalt kultursted med arrangementer, foredrag, koncerter og fællesskaber.
Gaden og området omkring bliver desuden levende under lokale arrangementer som Kultur- og Festdage, Græskaraften og Gadeteater Festival. Det er begivenheder, der trækker både beboere og besøgende ud i gaderne og understreger områdets stærke lokale identitet.
Her handler man – og bliver lidt længere
Måske er det netop blandingen, der gør Gentoftegade så charmerende. Man kommer for at handle, men bliver for stemningen. Man møder naboen, køber en særlig ost, henter en bog, tager en kaffe med en ven eller går en tur ad de stille sidegader.
Her er både by og landsby på samme tid. Gentoftegade viser, at lokal handel handler om mere end indkøb. Det handler om mennesker, mødesteder og om at bevare et levende centrum, hvor man kender hinanden.
Det er shop local i den bedste forstand: at støtte de lokale butikker og samtidig være med til at holde liv i den særlige kultur og det fællesskab, der gør Gentofte by til noget helt for sig.
Shop & Spis i Gentofte
Slagter
Slagter Broe
Når sagen er bøf, går turen til Gentofte. Slagteren, der har opnået legendestatus for deres udsøgte kvalitet, suveræne service og smil ad libitum. Her finder du udskæringer fra fritgående, glade dyr, pølser med bid i, specielle oste og frisksmurt smørrebrød. Her vejledes om alt fra fedtmarmorering til stegetider. Eller stanges en hånddelle over disken til barnebarnet. Middagsretterne er selvfølgelig hjemmelavede med smæk på smagen og de hjemmerørte salater i samme høje kvalitet.
Slagter Broe
Gentoftegade
Cafeteria
OTTE&TYVE
Cafeteria, smørrebrød, sportscafe, barista- kaffe, overdådig brunch … OTTE&TYVE bespiser både Gentofte-Vangede Idræts- forenings medlemmer, og alle andre, som har fået øjnene op for denne solskinsplet af god stemning og velsmagende lækkerier skabt af køkkenchef Mikkel Prins. Restauratør Karsten Kofod har skabt områdets ”fedeste cafeteria” med frokost og hverdagsmenuer, som serveres af restaurantchef Emilie Carlsson Sundby og teamet, ligesom du også kan holde din fest her.
Otte&Tyve
Gentofte
Pizza & pasta
Impastami
De italienske venner Andrea og Pietro mødtes i København og står i dag bag Impastami. Andrea har rødder på Sardinien og specialiserer sig i frisk, håndlavet pasta, mens Pietro mestrer den romerske pizza med dej, der langtidshæver i 24-48 timer, og som er mere let og mere fordøjelig. Sammen serverer de ægte italienske smagsoplevelser, gode råvarer og italiensk håndværk i Gentofte.
Impastami
Gentoftegade
Selvforkælelse
Teselskabet
Duftene fra fine teer, rosenblade og æteriske olier er som at træde ind i en anden verden, men Teselskabet er såre dansk og skabt af Lars Hansen-Damm for 20 år siden. Ud over at have flere end 120 forskellige teer, har Teselskabet egen produktion og blander selv deres teer. Her finder feinschmeckeren såvel som nybegynderen både elegante plantage-teer og smagfulde teblandinger til hverdag, selvforkælelse og gaver.
Teselskabet
Gentoftegade
Boghandel
Under Bogen
Under Bogen er en hyggelig, moderne og uafhængig boghandel i Gentofte, hvor læselyst, nysgerrighed og personlig service er i centrum. Sophie Aller er den passionerede ejer, som får kompetent selskab af Liv, der har mange års erfaring fra Greens Boghandel. Her finder du kvalitetslitteratur til voksne, unge og børn, bæredygtigt legetøj, kontorartikler, notesbøger og gode gaveidéer. En klassisk boghandel, hvor de gerne hjælper med gode anbefalinger, mens du slænger dig i sofaen. Eller bestiller yndlingsbogen hjem – også fra England.
Under Bogen
Gentoftegade
Ejendomsmægler
HOME Gentofte – Vangede
Når Home i Gentofte – Vangede siger lokalkendskab, er det helt konkret. Indehaverne Sebastian Cederholm og Mathias Wiegell er begge født og opvokset i området og kender det lige fra ungdoms- årene på Ordrup Gymnasium til livet som lokale ejendomsmæglere. Med et personligt kendskab til kvarterets særpræg og bolig- marked står den dynamiske duo i spidsen for et succesfuldt team, der hver måned gennemfører mange vellykkede boligsalg for tilfredse kunder.
HOME Gentofte – Vangede
Gentoftegade
Besøg NORD’s Kulturbutikker her:
NORDs influencer: Chic and casual – Musthave til efterårsgarderoben
Jeg elsker efteråret – sæsonen, hvor garderoben skifter til smukke lag, dybere farver og klassiske styles. Tøj, du kan tage af og på i takt med vejret, og materialer, der føles både lette og luksuriøse. Her er mine favoritter til efteråret.
Den ultimative selvforkælelse – er også en investering
Specialfremstillede smykker – hvad enten du skal giftes eller blot vil forkæle dig selv – er ikke kun supereksklusive, men også en investering for livet. Når du investerer i et håndlavet smykke fra Jewelry By Buerholt, investerer du ikke kun i et smukt design, men også i kvalitet, ædle materialer og et stykke håndværk, der er skabt til at holde hele livet. Guldsmed Vicki Buerholt har i 10 år skabt smykker fra sin eksklusive forretning og eget værksted – heriblandt signaturdesignet Bubbles-ringe samt forlovelses- og vielsesringe, der elskes og gives videre gennem generationer.
Sådan vælger du den rigtige lingeributik – online og fysisk
De færreste tænker over det. Men hvor du køber dit undertøj, betyder næsten lige så meget som hvad du køber. En god lingeributik afgør, om din nye bh strammer efter et par timer eller sidder perfekt dagen ud. Alligevel griber mange bare det første og bedste sæt i en tilfældig butik eller webshop. Valget står sjældent kun mellem online og fysisk. Det handler om at finde det sted, der forstår din krop og dine behov. Her får du en guide til at vælge klogt, uanset om du helst kigger forbi butikken eller shopper hjemmefra.






