Vælg en side

Gentofte Gourmet – eksperterne anbefaler

Vi følger de ypperste blandt områdets delikatessebutikker og får anbefalinger på nye lækre produkter og opskrifter.

Konditorkager og luksusbrød fra konditoriet Michael H. Italienske øko-oste og franske yoghurt fra Annette’s Ost. Vinotekets udsøgte vine og alt til det sunde køkken og smukke blomster til hjemmet fra Den Nye Grønne. Eksperterne i delikatesser og råvarer i kun den bedste kvalitet findes lige her. På Gentoftegade. Vi sætter endnu en gang spot på gadens feinschmeckere indenfor kød, brød, grønt, vine, oste og andre specialiteter. Ofte til rigtig gode priser.

Konditor NORD Magasinet

Michael H. Konditoriet anbefaler: BAGERENS RUGBRØD

Michael H. har rugbrød for enhver smag i butikken, bagt med egen surdej. Bageren bruger kun dansk NaturAks mel, som er dyrket uden stråforkorter og kontrolleret for nedvisningsmidler (som fx round-up). Alle er lavet ud fra egne opskrifter, som flere gange er blevet udråbt som Danmarks bedste. Michael H. er i disse dage ved at finjustere dette års rugbrød, som de sender til konkurrencen ’Årets bedste’.
Pris pr. rugbrød 35 kr.

Ost Annettes ost NORD Magasinet

Annette’s Ost anbefaler: DELIKAT MAGER OST


Vores bestseller Limfjords Danbo på cirka 16% eller vores skønne 6% fra Jernved. Vi får lagt ostene på lager, så de har den fortjente smag og konsistens, som en god ost skal have!
Tilbud: Limfords Danbo 16% eller 6% fra Jernved 55 kr. pr. halve kilo i september måned

Lars Byager Vinoteket
© Copyright NORD Magasinet

Vinoteket Anbefaler: MANHATTAN COCKTAIL


Den originale ’Manhattan Cocktail’ er en blanding af amerikansk whisky, italiensk vermouth og Angostura bitter pyntet med et rødt maraschinobær. Under forbudstiden brugte man canadisk whisky, men varianterne er utallige og blandingsforholdene er uendelige. Vinoteket har ingredienser til alle varianter – og forsyner din cocktailbar.
Vinoteket har et stort udvalg af spiritus til cocktails.

Den nye grønne anbefaler: OLIVEN FOR ENHVER SMAG


Kom ned og vælg præcis den smag, du bedst kan lide blandt de omkring 15 varianter af delikate oliven. Hos luksusgrønthandleren finder du bl.a. græske, tyrkiske og franske oliven. Fra Kalamata oliven til franske Nicoise. Hvis du kan lide dem med fyld, finder du bl.a. oliven med mandler, paprika eller hvidløg.
Oliven 15 kr. pr. 100 g

Besøg NORD’s Gastro butikker her:


error: Indhold er beskyttet.