Galleri 2112 præsenterer soloudstillingen Lagoon med nye værker på papir af Lars Christensen.
Fra oktober til november viser Lars Christensen seks nye papirarbejder, der udfolder sig i spændingsfeltet mellem tegning, relief og objekt. Installeret frit i rummet aktiverer værkerne både for- og bagside, lys og skygge og understreger papirets fysiske tilstedeværelse. De tætte, håndopbyggede overflader er resultatet af en langsom, repetitiv proces, hvor utallige små bevægelser danner organiske strukturer med en næsten flydende karakter. Lagoon peger på et landskab i konstant forandring: Et sted, hvor grænserne mellem form og opløsning, materiale og atmosfære forbliver åbne.
Et sanseligt billedsprog
Lars Christensen arbejder med tegning, papir og skulpturelle objekter, hvor materialets stoflighed og den tidskrævende arbejdsproces står centralt. Hans værker balancerer mellem det todimensionelle og det rumlige og undersøger, hvordan enkle materialer kan skabe komplekse visuelle og taktile oplevelser. Gennem gentagelse, rytme og præcision udvikler han et poetisk og undersøgende billedsprog.

Lars Christensen. Lagoon: New Works on Paper. 3. oktober – 21. november
Besøg NORDs Kulturbutikker her:
Sommerens kunstoplevelse i Charlottenlund
Galleri 2112 skyder sommeren i gang med en dobbeltudstilling med farver og eksperimenterende former. I maj og juni kan du opleve en duoudstilling med værker af Malene Landgreen og Christian Vind. Malene Landgreen, som bl.a. var med i den seneste sæson af DR’s Kunstnerkolonien, viser malerier, der bevæger sig ud over maleriets traditionelle ramme – farver, former, linjer og mønstre sat sammen i nøje afstemte kompositioner med geometrien som udgangspunkt. Christian Vind er dansk forfatter og billedkunstner, hvis praksis spænder fra collage og maleri til video og tekst. Udstillingen løber fra 2. maj til 27. juni.
Freddy Fraek i galleri 2112
At give kunst i julegave er noget af det mest personlige, man kan gøre. Et værk kan følge én hele livet – og måske endda gå i arv.
Mange forældre begynder en tradition ved at give deres barn et kunstværk hvert år og på den måde langsomt opbygge en samling. En samling, der ikke bare har kunstnerisk og følelsesmæssig værdi, men også kan være en alternativ form for opsparing. For galleriejer Caroline Bøge er det en smuk måde at give noget meningsfuldt videre.
En gave der varer