Vælg en side

I en historisk oase på Amerika Plads trylles der med sæsonens råvarer fra lokale bæredygtige leverandører og smæk på smagen. Velkommen til dansk frokost, når den er allerbedst!

Hos den charmerende frokostdarling A DRESSCODE sværger de ikke til en bestemt madfilosofi. De tager hellere udgangspunkt i alt det, der bidrager til smagen – og altid med afsæt i kompromisløs kvalitet fra håndplukkede leverandører. Måske det er forklaringen på, at den smukt renoverede tidligere stationsbygning med de fritlagte bjælker kan prale af mange stamgæster.

– Vi er drevet af nysgerrighed og nye måder at fortolke det klassiske danske smørrebrød på, fortæller Phillip Bodum, der står for den daglige drift både her og i søster-restauranten ADDRESS i Tuborg Havn. Et sted, der for længst har cementeret deres succes med et spændende køkken, et højt kulinarisk niveau og et veloplagt og imødekommende personale.

FRA BUSINESS LUNCH TIL FREDAGSBAR MED ET TWIST
Samme opskrift finder man i ”Frihavnsstationen” på Amerika Plads, hvor du kan nyde alle favoritterne fra Address’ frokostkort. Det gør stedet oplagt til alt fra venindefrokoster, et køligt glas chardonnay i solen på terrassen eller blot til en god baristakaffe på turen, når hunden skal luftes. Forretningsfolket finder også vej hertil. Lige fra de helt små møder til de større, som afholdes i 1. salens ”bestyrelseslokale” med langbord, moderne AV-udstyr og garanti for unik stemning, der kan inspirere til store tanker.

Populært er også stedets fredagsbar, der en gang om måneden samler en munter crowd efter fyraften til vin, øl og et særligt cocktailkort til specialpriser med salte snacks på siden og lækker lyd i højttalerne.

PRIVATE SELSKABER I ENESTÅENDE RAMMER
Den ikoniske stationsbygning står endnu smukt med bindingsværk, et lille tårn og småsprossede vinduer. Når der ikke serveres frokost i dagtimerne, er stedet også et af Københavns smukkeste og mest charmerende venues til private selskaber, business-middage og begivenheder som konfirmationer, bryllupper, barnedåb, studenterfester og andre særlige mærkedage, der skal fejres med stil og tilbagelænet elegance.

– Vi garanterer for en ekstraordinær oplevelse med masser af velsmag på tallerkener og i glasset, siger Bodum. – Så tag fat i os, hvis vi skal arrangere en af livets store fester, der ikke ryger i glemmebogen lige med det første, smiler han.

Besøg NORDs gastro butikker her:

Sommer på toppen af Nordhavn

Sommer på toppen af Nordhavn

Hos Silo Restaurant & Bar mødes sommerens lethed med udsøgt gastronomi – højt over København. På toppen af Nordhavn, 62 meter over havet, åbner byen sig i en spektakulær 360° panoramaudsigt, hvor havn, skyline og solnedgange danner rammen om en helt særlig spiseoplevelse. Sommermenuen er skabt med årstidens bedste råvarer, hvor lette, friske smage og nordisk inspiration går hånd i hånd med passion for klassisk håndværk. Om sommeren flytter stemningen også op på rooftop på 18. etage – udendørs under åben himmel med sol, udsigt og et glas vin i en atmosfære langt fra byens travlhed.

læs mere
Favoritsteder: Iskaffe Ruten – fra Nordhavn til Hørsholm

Favoritsteder: Iskaffe Ruten – fra Nordhavn til Hørsholm

Sommeren er lig med iskaffe – men hvor er de mest hyggelige og nemme steder at få en? Hvad enten det er i en fart eller til hygge med mad og søde kager. NORD har sammensat den ultimative iskaffe-rute fra Nordhavn til Hørsholm langs Strandvejen. Ruten fører dig forbi syv udvalgte caféer, der hver især byder på noget særligt – fra Atelier Septembers stilfulde vegetariske dagcafé i Hellerup og KaffeBrænderiets tre iskaffe-varianter i Charlottenlund til Wulff & Konstalis brunchklassiker ved smukke Bellevue og familieejede Nummer 8 i hjertet af Holte.

læs mere
Opskrift: Små lagkager med sommerens bær

Opskrift: Små lagkager med sommerens bær

Bløde bunde med kokos og citron, fyldt med en fast vaniljemascarpone og toppet med friske hindbær, jordbær og blåbær – det er en lagkage, der både smager og ser fantastisk ud. Opskriften er fra bogen Afternoon Tea af foodstylist og kogebogsforfatter Camilla Zarah Lawes, og den er nem at gå til. Bundene bages i springforme og stikkes ud i små runde cirkler, som hver toppes med et generøst lag creme og masser af friske bær. Drys med flormelis og pynt med skovsyre – så er der lagkage til ti personer klar til at imponere.

læs mere

⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.

Bliv opdateret på 5 minutter hver måned!

Få NORD Magasinets nyhedsbrev tilsendt helt gratis hver måned med nyheder, konkurrencer, tilbud, gode spisesteder, make-over, NORD Julemarked og mange kulturoplevelser.
Tilmeld nyhedsbrev