Vælg en side

Kundekontakten er afgørende for de to supersælgere – Sune Bjerno og Martin Julin – to venner med en baggrund i eksklusiv mode og dyre biler – som nu tager livtag med det glødende boligmarked i Hellerup og omegn.

Der er – desværre – langt til fredag, da Nords   udsendte træder ind ad døren på hjørnet af Strandvejen 112 – for så var hun blevet budt på et glas rosé. Med ejerskiftet af Nybolig i Hellerup vil man nemlig gerne signalere åbenhed og god stemning med en ugentlig fredagsbar, hvor alle er velkomne. Lige nu er det hverdag, og man mærker straks energien over at lukke handler med glade kunder.


Nybolig Strandvejen 112 i Hellerup.

− Jeg synes simpelthen, at vi har fået en flyvende start her, selvom det er et konkurrencepræget område. Nordsjælland er et benhårdt marked. Men det, folk mangler, er nærværet fra ejendomsmæglerne, indleder Sune Bjerno vores samtale om, hvorfor og hvordan han og kompagnonen Martin Julin kan gøre det anderledes end områdets andre ejendomsmæglere. 

Gør det gerne selv
Det er ikke første gang, de to indehavere bygger noget op. Den ene med en baggrund i luksusmode – den anden i premium bilsalg. Nu er det boliger i alle størrelser og prisklasser, de formidler; energien, æstetikken og det personlige touch går igen.
− Vi gør det hele selv – fra at male butikken til at finde den bedste havemand, når en bolig skal gøres klar til salg. Det handler om at være til stede. Ikke bare sælge, men tage ansvar, siger Martin Julin, der bor i Charlottenlund med kone og to børn og tidligere har været blandt Danmarks bedste bilsælgere for Audi og Volkswagen.


Venner og forretningspartnere – Nyboligs nye dynamiske duo.

Fra modedesign til boligsalg
Sune Bjerno, der er uddannet ejendomsmægler og tidligere har drevet high-end tøjbutikker i København og Rungsted med brands som Moncler, Max Mara og Kenzo, skiftede spor for seks år siden.
− Modebranchen var ikke sig selv længere. Kvaliteten forsvandt. Jeg ville noget nyt, noget med dybde – og jeg har altid haft en stor interesse for boliger. Nu er jeg faldet på plads, fortæller Sune, der bor i Rungsted og har rødder i Hellerup.
Efter ansættelser hos både Realmæglerne og Ivan Eltoft Nielsen slog han dørene op til sin egen forretning den 1. april 2023. Kort efter fulgte Martin med, og de to tegner i dag Nybolig Hellerup.

Kom til friskbrygget kaffe og skarpe boligsamtaler. 

To sæt øjne er bedre end ét
Mange af deres sager er de såkaldte ’store sager’, og så er de altid ude sammen.
− Det giver en helt anden kvalitet. Vi kan tage os tid. Vi kan give ærlig rådgivning og sikre os, at både sælger og køber føler sig set, siger Sune, og Martin tilføjer:
− Når du har 300 m² til salg og fire fremvisninger samtidig, så er én mægler ikke nok. Du bliver en kustode. Vi er sælgere – ikke dørmænd, lyder det fra Martin med et glimt i øjet.
De to arbejder tæt. De deler 50/50 ejerskab og udfører alt sammen – lige fra vurderinger og fremvisninger til købsaftaler. Juridisk er det Sune, der har ansvaret, men samarbejdet er et reelt partnerskab.

Et marked i bevægelse
Der er run på. Telefonen ringer konstant, og samtalerne bliver kortvarigt afbrudt, mens aftaler lukkes.
− Folk handler boliger oftere nu end før. Det er ikke længere sådan, at man køber én gang og dør med den ene bolig. Livet skifter, og vi følger med, siger Sune.
Nybolig Hellerup sælger alt fra 1-værelses lejligheder til millionvillaer på Sundvejen.
− Vi er ikke kun liebhaveri, og vi er ikke kun rugbrød. Vi tager det hele, for folk lever i forskellige stadier. Og vi møder dem der, hvor de er, siger Martin.

Lokal forankring er en fordel
Begge har dybe rødder i lokalområdet. Sune kender Hellerup fra både barndom og sine tidligere mæglerjobs. Og Martins kone er vokset op på
Vingårds Allé.
− Det gør en forskel. Vi forstår kvarteret og dets sjæl – og vi elsker det. Det her område har lidt mini-Paris over sig, siger Sune og kigger ud mod springvandet foran butikken.

Tjen penge på din bolig
Ejendomsmarkedet i Nordsjælland er fortsat blandt Danmarks mest attraktive, både for førstegangskøbere og formuende investorer. Ifølge de seneste tal fra Finans Danmark er kvadratmeterpriserne i Gentofte og Hellerup steget støt over det seneste årti – selv i ustabile tider. Med en kombination af stabile boligkvarterer, kystnær beliggenhed og høj livskvalitet er området et af de sikreste steder at placere sin kapital.
− Flere og flere købere er også investorer. De tænker strategisk og langsigtet. Og så er det vores opgave at rådgive dem ærligt og professionelt, siger Sune, der også er vurderingskonsulent for Totalkredit.

En hær af professionelle
Hos Nybolig Hellerup bliver ingen bolig lanceret uden omtanke. Butikken samarbejder med boligstylister, har tekstforfattere, videofolk, dronefotografer og SoMe-eksperter tilknyttet. Alt skal spille – men aldrig virke skabelonagtigt.
− Vi går ikke på kompromis med æstetikken. Vi sælger jo folks hjem. Det er følelser. Det skal afspejles i markedsføringen, siger Martin.

Fremtiden? Flere butikker – samme sjæl
Hvor er de så om fem år?
− Måske en butik mere. Måske to. Men ikke på bekostning af det personlige. Vi vil hellere være små og ægte end store og fjerne, siger Martin.
Sune nikker.
− Vi elsker kundekontakten. Bliver vi for store, mister vi den. Og det er jo dér, vi gør en forskel.
Med det tempo, Nybolig Hellerup allerede har lagt for dagen, er det næppe sidste gang, vi hører om områdets to nye ambitiøse ejendomsmæglere. Og vil du selv møde dem, så kom forbi fredag klokken 15 til et glas. Også selvom du ikke skal sælge. Endnu.

Martin Julin
44 år. Indehaver af Nybolig i Hellerup og tidligere en af Danmark bedste bilsælgere inden for Audi og Volkswagen, og er også uddannet personvognsmekaniker fra BMW. Bor i Charlottenlund med hustruen Christine og deres to drenge, Oscar og Albert, på 6 og 4 år.

Sune Bjerno
50 år. Ejendomsmægler og indehaver af Nybolig i Hellerup. Har tidligere været PA for Isabell Kristensen i London samt indehaver af tøjforretninger inden for eksklusiv mode. Bor i Rungsted og er far til 17-årige Feo.

Følg supersælgerne Sune og Martin på instagram: @nybolighellerup eller facebook.com/nybolighellerup

 

Besøg NORDs bolig butikker her

ZenOut: Vi har det du mangler – og lidt til

ZenOut: Vi har det du mangler – og lidt til

Stoffer, tapeter, ompolstringer, designermøbler, vintage, belysning, tæpper og puder. Hos ZenOut får du professionel hjælp til boligindretning og gardinfremstilling – samt personlige hjemmebesøg, hvor vi hjælper dig med at skabe de helt rigtige rammer. Start med et gratis kaffemøde på 1-2 timer, eller book en konsultation i hjemmet. I maj måned tilbyder ZenOut desuden -20% på nye bestillinger af Designers Guild møbler og tæpper – herunder den smukke Fontenoy Indigo Rug i uld og bomuld samt den nye Positano-model i alle stoffer. Kontakt os og få hjælp til dit næste indretningsprojekt.

læs mere
Når hjemmet fortjener det ypperste – Eksklusiv privatrengøring

Når hjemmet fortjener det ypperste – Eksklusiv privatrengøring

Forestil dig at træde ind ad døren til et hjem, der møder dig med den samme ro, frihed og luksus, du kender fra de lækreste hoteller. Ingen opgaver, der venter. Ingen detaljer, der er overset. Kun en følelse af orden, luksus og friskhed. Det er præcis den oplevelse, Suveren Residence leverer. Suveren Residence er ikke blot endnu et privat-rengøringsfirma – det udspringer af mere end 26 års erfaring med rengøring på det absolutte topniveau. Fra krævende boutiquehoteller og luksushoteller til Michelin-restauranter og eksklusive spaområder. Den erfaring og kultur tager Suveren Residence nu med ind i dit private hjem.

læs mere
Et hjem formet af tid – Cape Town, South Africa

Et hjem formet af tid – Cape Town, South Africa

Efter næsten ti år i det samme hus valgte en familie i Cape Town at renovere – ikke for at ændre alt, men for at forfine det. Resultatet er et hjem, hvor arkitektur, materialer og liv smelter sammen i en rolig og underspillet helhed. Udefra fremstår huset stille og næsten anonymt, mens moderne konstruktioner i stål og glas skyder op omkring det. Men Mullers’ hjem gør det modsatte. Det afslører intet – før man træder ind. Charmerende uden at larme. Gennemtænkt uden at virke anstrengt. Et hjem, der ikke forsøger at imponere, men som alligevel gør det.

læs mere

⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.

Bliv opdateret på 5 minutter hver måned!

Få NORD Magasinets nyhedsbrev tilsendt helt gratis hver måned med nyheder, konkurrencer, tilbud, gode spisesteder, make-over og mange kulturoplevelser.
Tilmeld nyhedsbrev