Vælg en side

Jens Lyngsøe Interieur er kendt for at have produceret håndbyggede kvalitetsmøbler i Italien, Frankrig og Portugal igennem de sidste 25 år.

Jens og Vera Lyngsøe udviklede konceptet med de håndlavede møbler, da de først startede forretningen og selv ledte efter den mest optimale kvalitet. De har igennem årene opbygget en loyal kundegruppe, som nu bringer deres børn, den næste generation, til butikkens 800 m2 af skønne ting til hjemmet og den charmerende gårdhave med udstilling af havemøbler, som i dag drives af datteren Marie Louise og svigersønnen Erik Lyngsøe.

Customized møbler

– Vores hovedfokus er at levere customized produkter i topkvalitet, der holder i mange år, og som man ikke lige kan købe magen til, siger Erik Lyngsøe.

Erik fortæller også, at man specialsyr gardiner, puder, hynder og alt til sengen. Der er et stort udvalg i tapet, maling, belysning, tæpper og senge, således at kunderne kan få hjælp til indretning af hele hjemmet.

– Vores sofaer og stole, som man selv vælger stof til, er håndbygget en efter en i Italien på traditionel vis med massivt træstel, stofgjorde og springfjedre, og selve stoffet er aftageligt. De flotte made-to-measure træspiseborde bliver lavet i Frankrig. Kvaliteten er dermed uovertruffen. Vores kunder kommer igen og igen, og det er jo dejligt i disse tider, siger Marie Louise.

Italiensk keramik med mange muligheder. Sofabord Ø 100 x H 35 cm. 12.950 kr.

Indretning i særklasse

Flere gange om året rejser hele Lyngsøe ”familien” på besøg hos deres producenter og på messer i Italien, Frankrig og Portugal for at hente tidens nyeste tendenser hjem til Hørsholm.

Maja de Silva er den sidste nyansatte indret-ningskonsulent i firmaet.

Maja er en dygtig indretningsarkitekt, som er uddannet fra Krakow. Efterfølgende har hun arbejdet for designhuse i Geneva og i Boston. Erik forklarer, at hun er utrolig dygtig til farver og skal være med til at styrke Jens Lyngsøe Interieur’s team af erfarne indretningskonsulenter.

Sidebord Ø62 x H45 cm.
6.450 kr

Håndlavet bronze lampe med silkeskærm
4.450 kr.

Moderne art deco lysekrone med glasprismer i 3 lag. Ø54 x H49 cm.
12.950 kr.

Luksus industri look Vitrineskab i metal B82 x D37 x H143 cm.
8.950 kr.

Besøg NORDs Bolig butikker her

Håndplukkede kvalitetsplanter direkte til dit hjem

Håndplukkede kvalitetsplanter direkte til dit hjem

Drømmer du om lækre, grønne planter leveret direkte til din dør? Så bør du prøve Plantekøb – et nyt koncept, der tilbyder markedets flotteste planter, uden at du skal løfte en finger. Kender du den ikoniske violinfigen? Planten med de smukke grønne nuancer, der er ideelle til at bringe naturen ind i stuen og tilføje et strejf af luksus til din indretning.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.