Op mod 770.000 danskere lider af hovedpine og migræne, alligevel er der mange, der ikke søger lægehjælp. Det vil Privathospitalet Danmark gøre noget ved og åbner derfor Hovedpineklinik Danmark.
Det hamrer og trykker på øverste etage. Måske det også stråler og spænder i nakken, og er det særlig slemt, har du kvalme og vil helst gå med solbriller. Hovedpine og migræne er en hyppigt kendt lidelse, men mange lider i stilhed. En stor undersøgelse for nogle år siden viste, at hver 4. dansker ikke går til lægen, men hellere sluger piller mod hovedsmerterne. Desværre kan et stort forbrug af smertestillende præparater på den lange bane også udløse hovedpinen.
Den nye hovedpineklinik på PrivatHospitalet Danmark
På et af Danmarks ældste privathospitaler, som udfører undersøgelser, behandlinger og operationer inden for 27 specialer, er man i fuld gang med at gøre klar til at åbne Hovedpineklinik Danmark. En klinik under neurologisk afdeling ledet af speciallæge i neurologiske sygdomme Bjarke á Rogvi-Hansen.
− Migræne er en hyppig årsag til hovedpine, men er underbehandlet og ofte forkert behandlet. Nye behandlingsmetoder har ofte svært ved at slå rødder, og da mange patienter fx ikke ønsker at blive medicin-afhængige, ender de som regel med at blive overladt til dem selv. På Hovedpineklinik Danmark undersøger vi den enkelte grundigt, analyserer sygdomshistorien og tilrettelægger et effektivt behandlingsforløb, der kan bestå af mange forskellige behandlinger, siger speciallægen, som har 30 års erfaring i neurologi, bl.a. fra Rigshospitalet.
Årsagen er den vigtigste faktor
Hovedpineklinik Danmark har udviklet et specialiseret diagnosesystem, hvor alle detaljer tilsammen fører til optimale behandlingsmuligheder.
− Det bedste er at finde ud af, hvad der trigger hovedpinen i stedet for kun at symptombehandle. Den klassiske årsag bag fx spændingshovedpine er dårlig søvn og stress, og da vi har rigtig gode behandlingsmuligheder i samarbejde med andre faggrupper, især fysioterapeuterne, er det faktisk muligt at komme spændingshovedpinen til livs, lyder det fra speciallægen.
Speciallæge Bjarke á Rogvi-Hansen.
Besøg NORDs sundhedsbutikker her:
Flotte senge & gode nætter
Oplev Danmarks største udvalg af premium-senge i SENGs nye butik i Hellerup. I over 25 år har SENGs sengespecialister hjulpet danskerne med at finde en seng, de sover godt i. Nu er sengespecialisterne også kommet til Hellerup.
Nordsjællands nye SPA Hotel
Hôtel de Ville i Gilleleje er en tidløs perle, der kombinerer moderne komfort med historisk charme. Beliggende ved det smukke Gilbjerghoved og i Gillelejes tidligere rådhus, tilbyder hotellet en unik oplevelse med nordisk design, international gastronomi og wellness i topklasse.
ACTIVE by Charlotte er nu på Jægersborg Allé med Reformer
Smid det overflødige fedt, få strammet kroppen op, styrk din core, balance, smidighed og koordination. Prøv Danmarks Fitnessdronnings nye Reformer studio på Jægersborg Allé 18 i Charlottenlund. Her tilbyder vi den mest effektive og kvalitative træning med de bedste instruktører i hyggelige omgivelser, hvor du vil mærke ekspertise, engegement og nærvær.