NORD Julemesse - 18. - 20. november 2022
Vælg en side

Helle Thorup og Bjarne Hjort Jensens hjertebarn. Her bugner det af landidyl, stentøj og interiør, så man kan skabe sin egen gårdstemning hjemme.

Kærlighed og iværksætterånd

Her sælges alt i frostsikre krukker og lækkert interiør til udelivet. Parret mødtes i 2011 og fik idéen om at drive virksomhed sammen. De bor også på gården, og i 2016 blev drømmen til virkelighed – de åbnede en butik! Helle har arbejdet med salg og marketing det meste af sit liv, og Bjarne har mere end 40 års erfaring med eget firma. Så det lå i luften, at de skulle starte noget op. De tænker meget forskelligt, men supplerer netop derfor hinanden rigtigt godt, og forretningen har taget fart.

Unikke krukker fra Vietnam

Store krukker har altid fascineret, og med en beslutning om at finde de helt rigtige, rejste parret til Vietnam, hvor de dygtige keramikere bor. Her måtte de bl.a. i gang med at lære om brændinger og shipping.
– Vietnameserne taler ikke alle lige godt engelsk, men de er myreflittige og meget venlige, og vi har stor respekt for vores leverandører.
Det er blevet til flere rejser siden og et eget brand i nært samarbejde med stærke producenter. 2/3 dele af al omsætning er de frostsikre designkrukker, som udmærker sig ved deres farve, form og finish.
Krukkerne bliver til i gammeldags ”drageovne”, bygget af mursten med lange ”brandkamre”. Der tændes bål i det første kammer, som antænder det næste osv. Ikke to krukker bliver derfor ens – det kommer an på, hvor i ovnen krukken stod, om gnister sprang, og sod dryppede fra loftet, forklarer Helle.
Designkrukkernes organiske farver som Opalgrøn, Safir eller ”Glacier” er unikke og klæder enhver plante – ude såvel som inde, og netop i disse år er vandkrukker også meget populære. Vandkrukkerne er udstyret med rør og pumpe, så vandet løber på krukkens flader. Asien har vidst det i århundreder: Vand beroliger, og giver haverummet et helt nyt udtryk.

Til kaffe på bondegården

Farmshop Enggaarden har i sandhed udviklet sig: Her fås alt interiør til haven, terrassen eller orangeriet. Den store have er et krukkeparadis, samtidig med at den gode stil ikke fornægter sig: Rå og rustik. I sommeren 2021 blev krukkehaven udvidet med en ny stor afdeling for Megakrukker, som har diametre på op til 120 cm og er perfekte hjem for store 200 år gamle oliventræer. Farmshop Enggaarden tilbyder færdige løsninger med levering af både træ, krukke med indlagt varme og ”tilplantning” hjemme hos kunden. Helle og Bjarne sidder sjældent stille. Lige nu færdiggøres et stort orangeri til de mange eksotiske træer og planter. Her springer vandkrukker inden længe, og på gårdspladsen bydes på gratis kaffe og chokolade, mens butikken sælger Hansen Is. Det kan tage tid at beslutte sig, og for Farmshoppen er det yderst vigtigt, at kunden får den rette vejledning. Mange medbringer derfor billeder af terrassen og får hjælp til indretningen, og er opgaven større, anbefales man at booke tid.

Ingen planer om pension

– Vores familie og venner er fantastiske, og uden dem var det ikke lykkedes, og heller ikke uden vores to første fuldtidsmedarbejdere, Lars og Heidi, som vi heldigvis kunne ansætte sidste forår.
Vi drømmer heller ikke selv om pension,
smiler Helle. Forretningen er i spændende udvikling, og med fine kunder som bl.a. Tivoli og Rohden Gods bekræftes vi i vores sortiment. Kunderne er vores bedste ambassadører, og vi er taknemmelige for al deres hjælp!
Farmshop Enggaarden hjælper også gerne selv deres kunder med at læsse traileren og har desuden et godt samarbejde med en vognmand. Forretningen holder altid lukket i januar og februar, så der bliver tid til messer og leverandørbesøg i Østen.

 

Besøg NORDs bolig butikker her

Hent naturen indenfor

Hent naturen indenfor

Hos VICA Danmark laver vi glasbygninger og udvider hjemmet, så haven og lyset kommer lidt tættere på. Vi er eksperter i at lave udestuer, drivhuse og orangerier. Vores passion om at skabe huset dejligste rum gør, at vi nu også tilbyder moderne pergolaer og terrasseoverdækninger.
VICA showroom, Industrivej 2, Køge, vica.dk

læs mere

error: Indhold er beskyttet.
X