Vælg en side

Apel Fine Jewellery skaber eksklusive diamantsmykker, og her guider de dig til, hvordan du kan realisere drømmen om en stor diamantring ved at indgå enkle kompromiser.

Hos Apel Fine Jewellery har man i mere end 30 år designet og solgt eksklusive, unikke og håndlavede diamant-smykker, og en stor del af dem er også custommade og bespoke – det vil sige smykker, du selv er med til at designe i samarbejde med indehaverparret, Thomas Cloos Kruse og Mette Bøttger. Mange vælger denne mulighed for custommade og bespoke, når de skal have designet en personlig forlovelses- eller vielsesring. Men det gælder også andre smykker – armbånd, halskæder og øreringe – udelukkende med naturlige diamanter og ubehandlede ædelsten, som forhandles i forretningen på Store Kongensgade.

Fancy cut er billigere
– Vi ser i dag, at flere og flere efterspørger ringe med større diamanter på to-fire carat. Men det er jo ikke en mulig investering for alle, fortæller Thomas Cloos Kruse.

Thomas og Mette har derfor flere gode råd til dig, der drømmer om en stor diamantring uden, at den nødvendigvis skal koste en million. Det handler især om, hvordan man sliber stenen – cut – og om valg af farve.

– Hvis du vælger et andet slib – end det klassiske brillantslib – det, vi kalder fancy cut, eksempelvis oval cut, cushion cut eller emerald cut – så koster stenen mindre, forklarer Mette. Grunden er, at det klassiske brillantslib er det mest komplicerede at lave og kræver, at man fjerner en større del af rådiamanten end ved de nævnte fancy cuts.

Hvide eller tonede diamanter?
Fancy cut-diamanter skinner og brillerer lidt mindre, men det er værd at overveje, når man kan spare ca. 25 procent ved at vælge et af disse alternative slib.

Ønsker man stadig et brillantslib, kan man også gå på kompromis med farven.

– De dyreste diamanter er de hvide såkaldte farveløse, og jo mere tonet hvid over mod det gule eller brune, desto billigere bliver de, indtil man rammer fancy-farverne, som er mere mættede farver på diamant-farveskalaen. Du kan stadig få en superflot diamantring med brillantslib i en smuk tonet hvid, gylden, ”champagnefarve”, lys brun eller lysegul, afslutter Mette.

Thomas tilføjer, at hvis man både vælger fancy cut og en tonet diamant, bliver besparelsen endnu større.

Besøg NORD’s Modebutikker her:


error: Indhold er beskyttet.