Orthocare Speciallægeklinik i Rødovre tilbyder en unik kombination af høj faglighed og en holistisk, helhedsorienteret tilgang til sundhed.
Orthocare er en speciallægeklinik, ledet af Ph.d. og speciallæge i mavetarmsygdomme, Margarita Elkjær, med ekspertise i orthomolekylær medicin. En medicinsk tilgang som sigter mod at forebygge og behandle sygdomme ved at optimere kroppens biokemiske miljø med naturligt forekommende midler.
− Enhver, der kommer her, bliver behandlet som en helhed, indleder Margarita Elkjær vores samtale om klinik-kens lægebehandlinger, som bygger på speciallæge i almenmedicin Claus Hanckes arbejde med orthomolekylære medicinske behandlinger.
Lægeklinik med dyb faglighed
Claus Hancke stiftede Danmarks første institut for Orthomolekylær Medicin i 1988, og i en årrække har Claus og Margarita arbejdet tæt sammen og deres samarbejde fortsættes.
− Vi er ikke en behandlingsklinik, der tilbyder ”quick fixes”, men en lægeklinik, som dels fungerer som et supplement til konventionel sygdomsbehandling og som et sundheds-fremmende tilbud, slår speciallægen fast, da vi spørger, hvad man kan blive behandlet for.
En grundig og individuel tilgang til behandling
Orthocare adskiller sig også fra mange andre klinikker ved at tilbyde dybdegående forundersøgelser. Under en timelang konsultation kortlægges patientens symptomer, livsstil og mentale velbefindende. Margarita understreger, at behandlingen altid skræddersys den enkelte patients behov, hvilket sikrer en helhedsorienteret og målrettet indsats.
EDTA-behandling mod åreforkalkning
Én af de mest efterspurgte behandlinger er den særlige EDTA-behandling, som kan mindske åreforkalkning.
− EDTA er et virksomt stof, der fjerner tungmetaller og kalkaflejringer fra blodkarrene, og som bruges til at forbedre blodcirkulationen og reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme, forklarer Margarita.
Ifølge speciallægen oplever 9 ud af 10 åreforkalknings-patienter markante forbedringer.
Til venstre: Orthocare hjælper dagligt både faste og nye patienter i Rødovre-klinikken. Til højre: Speciallæge Margarita Elkjær står bag klinikken.
Medicinsk ozonbehandling – et boost til immunsystemet
En anden efterspurgt behandling er medicinsk ozon.
− Man tilfører kontrollerede mængder ozon til blodet for at stimulere iltoptagelsen, reducere inflammation og styrke immunforsvaret, forklarer Margarita om den særlige behandling, der tilbydes som blodbehandling hos Orthocare. Behandlingen kan afhjælpe træthed, inflammation og stress og har en positiv effekt på kroniske sygdomme. Aldersrelaterede skavanker er også et punkt på den lange liste, som ozonbehandlingen egner sig til. Udover de nævnte behandlinger tilbyder Orthocare også Myers Cocktail – en intravenøs behandlingsmetode bestående af en blanding af vitaminer og mineraler – samt en særlig behandling, der kombinerer flere metoder til personer, der er belastede af giftstoffer.
Margarita Elkjær
Speciallæge, Ph.d. Margarita Elkjær er specialiseret i intern medicin med fokus på gastroenterologi (mave-tarmmedicin) og hepatologi (leversygdomme). Hun har tidligere arbejdet på flere danske hospitaler og har siden 2016 fokuseret på orthomolekylær medicin, først i samarbejde med den danske pioner på området, læge Claus Hancke, og nu i sin egen speciallægeklinik, Orthocare. Udover sit patientarbejde forsker Margarita Elkjær og holder foredrag om orthomolekylær medicin.
Patienterne siger om Orthocare:
Jeg havde haft en blodprop i hjertet, og lægen sagde, at man ofte fik nye blodpropper. Nu har jeg fået EDTA i 25 år, jeg lever og har det godt. Ingen nye blodpropper. Jeg får stadigvæk EDTA hver 3. måned.
Nancy Jensen
Tines gode humør og imødekommenhed under den intravenøse behandling (som jordemoder og Master of Public Health), Alexanders evner som sekretær og problemknuser, og ikke mindst Margaritas nærvær og imponerende faglige viden om sundhed og trivsel gør, at jeg altid har en god fornemmelse i kroppen, når jeg kører hjem – selvom de fleste af os har livstruende diagnoser.
Gert Sørensen
Udover at være en erfaren speciallæge er Margarita Elkjær garvet inden for orthomolekulær medicin og kosttilskud, og hos hende modtager jeg et banebrydende individuelt sundhedsforløb. Klinikken har været afgørende for min helbredelse.
Karen
Besøg NORDs kulturbutikker her:
EMS By NHOM. Bedre livskvalitet med EMS-træning
Få det bedste ud af din træning med EMS udført i reformer i det eksklusive træningsstudie, der også tilbyder behandlinger i den revolutionerende pelvic-stol. Rikke Wolffsens EMS-træningsstudie i hjertet af Gentofte er eksklusivt, hyggeligt, ligger ugenert og byder alle velkomne. EMS-øvelserne skræddersys den enkelte og kan laves både i reformer-maskinerne eller/og på gulv.
Shilajit, årets nye kosttilskud
Det er ikke kun varmt tøj, du skal have på, også dine celler og organer skal klædes på til vinter. I ayurvedisk medicin har man brugt shilajit i århundreder. Det er en tjærelignende harpiks, der dannes mellem klippe-spalterne i Himalaya-bjergene over tusinder af år ved nedbrydning af plante-materiale og mineraler.
Dine Øjenlæger: Verdenseliten er landet i Rungsted
I hjertet af Rungsted, i det spritnye Sundhedshus, har to af Danmarks mest anerkendte øjenlæger, Miriam Kolko og Kim Holmgaard, netop etableret deres nye praksis. Deres ankomst markerer en betydelig gevinst ikke kun for lokalområdet i Rungsted og Hørsholm, men for hele Nordsjælland og faktisk hele landet.