Vælg en side

Det er snart jul, og i år uden coronarestriktioner i horisonten er der endnu mere at glæde sig over.

Vi skal ud at shoppe julegaver! I butikkerne, selvfølgelig, for her får vi personlig service, inspiration til gavekøbene og hele oplevelsen ved at gå ind og ud af butikkerne og købe en gløgg at varme sig på. Men klarer vi gavekøbene ved computeren, går vi ikke bare glip af alt dette, vi bliver også en del af en miljøbelastende proces. Onlineshopping er nemlig synonymt med pap, plastik og papir. Aldrig har jeg set så bugnende affaldscontainere med itureven emballage. Bruger vi butikkerne, ved vi jo godt, at en plasticpose koster 4 kroner, så derfor har vi vores egen indkøbspose med. Og når vi så skal i gang med at bytte alle de forkerte onlinekøb, så er det en tidsrøvende manøvre med retursedler, aflevering til pakkepost og tjekke, at pengene er gået ind. Brug i stedet vores store julenummer til at få inspiration til gaverne under træet, og gå så ud i butikkerne. Gaderne bliver så kedelige, hvis de lukker. Du kan også glæde dig til næste år. NORD barsler med en stort anlagt livsstilsmesse og vores onlineunivers vokser med spændende læsestof om alle vores skønne butikker, restauranter, cafeer, skønhedsklinikker, delikatesseforretninger og meget mere. Så husk at brug butikkerne i dag, hvis du vil have dem i morgen!

Glædelig jul og godt Nytår!
Chefredaktør Rina Mardahl


error: Indhold er beskyttet.