Vælg en side

Efter i årtier at have solgt luksusmode for andre – og med stor succes – har den erfarne tøjmand formet sit eget designunivers med salg af eksklusiv herremode til priser, man ikke slår sig på. 

Af Camilla L. Mors Foto: Peter Bondo Gravesen 

Det er kun tre uger siden åbningsdagen, da NORD træder ind i KAYA i Waterfront Shopping, men alt er gennemført. Lyset fra havnen, den rolige musik, de sirligt hængte jakkesæt og rækkerne af skjorter i sprøde metervarer. Fuldstændig matchende den altid stilige Selcuk Kaya.
 Jeg har bygget store butikker for andre. Her ser du min helt egen butik og design baseret på høj kvalitet til en rimelig pris, og uden at kunderne bagefter ser de samme varer på udsalg, indleder Selcuk vores samtale. 

Ærlig mode 
Selcuk har været med til at åbne og drive butikker for Hugo Boss, Ralph Lauren, Zegna, Armani og Sand. Han stod bag Armani Collezioni-butikker og skabte multibrand-eventyret SUITE i Illum, Frederiksberg, Malmö og netop her i Waterfront. Men efter succeserne og en personlig pause, da en lille blodprop i hjernen tvang ham til at trække stikket for en periode, besluttede han at vende tilbage til rødderne: eget design, håndværk og ærlighed over for kunden. 
Jeg er tøjmand, og jeg gør det personligt. Jeg vil hellere sælge kunden den rigtige frakke end den dyreste. Derfor skal KAYA være ét sted og med ét brand, hvor jeg kan styre kvaliteten, tempoet og prisen – og samtidig stå på mål for det. 

Luksuriøse metervarer 
KAYA favner hele garderoben til den moderne mand: habitter, blazere, skjorter, frakker, strik og chinos. Snittene er tidløse med italiensk inspiration. Farverne drejer fra marine, koks og camel til koksbordeaux i udvalgte styles. Selcuk samarbejder med italienske, portugisiske og tyrkiske producenter – nogle af de samme, der leverer til luksushusene. 
Min styrke er at udvælge metervarer og de rigtige modeller, siger han og trækker en blazer frem. Reverset er håndsyet, konstruktionen halvkanvas, faldet er let og levende. Metervarerne er fra Drago, Cerruti og Finitura Felice. Og skoene, som er 1.-klasses full-grain læder fra Portugal, bygges klassisk op, så de holder. 

Hvorfor kan KAYA tage “de rigtige priser”? 
Alt emmer af eksklusivitet. Men priserne? Altså, der er non-iron skjorter til 699 kroner – andre steder ryger de nemt op på 1.299–1.399 kroner. Habitter til 3.000–4.000 kr. i halvkanvas, hvor tilsvarende ligger på 6.000–7.000 kr., og de håndlavede luksussko til 1.600–1.700 kroner, som du mindst skal betale 3.000–4.000 kroner for andre steder. Hvordan kan det lade sig gøre? 
Min forretningsmodel er enkel – og anderledes, siger Selcuk og forklarer om KAYA-brandets 18 leveringer om året i stedet for de traditionelle fire. Små serier, ofte 50 styk i stedet for 500, så de ikke havner i bunkerne af restlagre til tilbudsjægerne. 
Alle mærker kalkulerer med udsalg. Det vil jeg ikke. I stedet producerer KAYA oftere og mindre. Så kommer tøjet ikke på udsalg, og prisen kan være fair fra dag ét. Det er ikke billigt, men det er rimeligt, siger han og understreger:
 Og det er, hvad kvalitet bør koste. 

Mode siden barndommen
Selcuks interesse for mode har været der, lige så længe han kan huske.
 Jeg kunne ikke sidde stille i skolen og syntes, det var meget sjovere at style vennerne, inden de skulle til fest, fortæller Selcuk om opvæksten i Aarhus, hvor han også lavede tøj til Cut’N’Move og åbnede sin første butik i 1995 som kun 17 år. Da en kunde en dag spurgte efter hans næste kollektion, tænkte den unge Selcuk, at han hellere måtte lære håndværket fra grunden og gik designvejen. Først TEKO i Herning og derefter Margrethe-Skolen i København.
  Min drøm har altid været at starte mit eget, men da Hugo Boss spurgte mig, om jeg var interesseret i at skabe et imperium med deres forskellige linjer, kunne jeg ikke sige nej, forklarer Selcuk om begyndelsen på de mange år med at åbne butikker med tøj fra Armani, Zegna, Ralph Lauren og Sand. Det gik så godt, at Armani også valgte ham også som en af verdens tre mest stilbevidste kollektionskøbere.

KAYA er Selcuk 
Men nu efter flere årtier med andres mærker er han tilbage til den oprindelige drøm. Og som butiksejer med sit eget brand er det især vigtigt, at man selv er til stede, mener Selcuk. Fra oplægning til rådgivning om farver, sko og slips. Selcuk taler hellere om pasform før produkt og om at skubbe blidt til vaneforestillinger. 
Jeg elsker at hjælpe med at finde det, der faktisk klæder dig bedst, og ikke bare det, du troede, du kom efter, siger han og tilføjer, inden vi tager afsked: 
Jeg har det bedst, når kunden føler sig set og går ud ad døren med selvtillid. 


KAYA 
Tidløst herretøj designet af Selcuk Kaya. 18 kollektions-drop om året. Skjorter fra 699 kr. 
Habitter 2.999–4.499 kr. 
Håndlavede herresko 1.399–1.999 kr. 
Metervarer fra bl.a. Drago, Cerruti 1881 og Finitura Felice
KAYA finder du i Waterfront Shopping, Philip Heymanns Alle 17, 2900 Hellerup. 


Blå bog – Selcuk Kaya 
Uddannet designer og tidligere bestyrelsesmedlem på designskolen Margrethe-Skolen. Mere end 22 års erfaring med at opbygge internationale modebrands i Skandinavien: Hugo Boss-butikker, den første Ralph Lauren-damebutik i Skandinavien, verdens største Armani Collezioni shop-in-shop i Illum samt Armani Collezioni-butikker i København og Stockholm. Derudover flere Sand-butikker i København og multibrandkæden SUITE.

Besøg NORDs mode butikker her:

God søvn begynder i Den 7. Himmel

God søvn begynder i Den 7. Himmel

Flere og flere finder vej til Den 7. Himmel på Roskildevej i Rødovre. Et univers dedikeret til god søvn med kvalitetssenge i flere etager og et erfarent team, der sætter en ære i at rådgive med nærvær og faglighed.

Når man træder ind i Den 7. Himmel, efter at have parkeret bilen lige foran den store forretning på Roskildevej, er det som at træde ind i et univers dedikeret til alt, hvad der forudsætter en god søvn: 1.000 m² med mere end 60 dobbeltsenge klar til at blive prøvet, og et team med mere end 30 års erfaring.
Vi sover en tredjedel af livet, og søvnen er det vigtigste fundament for et godt helbred. Derfor er det ikke prisen, men den rigtige løsning for kunden, der er vores fokus, indleder Flemming Rømer, der sammen med Rasmus Lauridsen og Marck Ørnstad udgør teamet i Den 7. Himmel. Alle med indgående viden om senge, design, komfort og ikke mindst, hvordan man vælger den helt rigtige seng.

læs mere
Wellcome Fitness & Spa – At være bedst forpligter

Wellcome Fitness & Spa – At være bedst forpligter

At være Danmarks bedste fitnesscenter handler ikke kun om luksus, men om mennesker. Hos Wellcome Fitness & Spa mærkes det i alt fra de nytænkte rammer til den varme atmosfære, hvor både medlemmer og medarbejdere trives.
Af Camilla L. Mors
Foto: Wellcome Fitness & Spa
Siden parret Sofie og Claus Hildebrandt i 2008 slog dørene op til Wellcome Fitness & Spa har fornyelse været en uløselig del af konceptet. For det forpligter at drive en lokal helse- og spaklub i international klasse med en stor skare af loyale medlemmer. Én af dem, der har haft fingrene helt nede i den seneste forandringsproces, er Oskar Munk Egestorp.
– Vi har fået helt ny ledelse – og jeg er så den nye marketingchef, fortæller Oskar med et smil.
Det nye team har stået for fysiske renoveringer, digitale forbedringer og et endnu tættere fællesskab med medlemmerne. Over 3.000 mennesker har deres daglige gang i huset, og for mange føles det som et andet hjem.

læs mere
Park Lane – En femstjernet arbejdsindsats

Park Lane – En femstjernet arbejdsindsats

Bag Hellerups første femstjernede hotel står en hel hær af dedikerede medarbejdere, der sammen har forvandlet den historiske ejendom på Strandvejen til et nyt ikon for dansk boutique-luksus. Vi har talt med hoteldirektør Josefine Jespersen om Park Lane Copenhagen, som også er de lokales nye eksklusive mødested.
Fugletrækket over Øresunds isblå himmel er ikke bare naturens smukke vidnesbyrd om, at året lakker mod enden, men også en tid til at gøre status. Især her på Strandvejen 203, hvor den fornemme, gamle hjørneejendom fra 1926 har været igennem et vildt år med totalforvandlingen til Hotel Park Lane Copenhagen: Hellerups første femstjernede hotel og som netop har fået en Michelin-nøgle.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.