Rundt med borgmesteren: Efterspørgsel på læsning og fordybelse

NORD Magasinet er taget på besøg på hovedbiblioteket sammen med borgmester Michael Fenger. Her er man gået fra at håndsortere alle bøger til et teknisk system, som overtager sortering og de mange løft. Og der bliver flere og flere bøger at sortere. Der er efterspørgsel på læsning og fordybelse – også blandt de unge – i en tid fyldt med flimrende skærme.

Der ser lidt anderledes ud, når man kommer ind på Gentofte Hovedbibliotek fra Ahlmanns Allé. Mere åbent og med en lille buet reception. Reolerne med de reserverede bøger og dem, som er blevet afleveret, er væk. Til gengæld er der en glasvæg med én åbning, hvor lånerne skal aflevere bøger en ad gangen. Man stikker dem ind i hullet med forsiden opad, så teknikken kan registrere bøgernes kode på bagsiden, og pist forsvinder de på et samlebånd. Det er den store forskel for os lånere. Og så at man lige skal vænne sig til, at nogle områder er indrettet lidt anderledes.

Maskineriet bag glasdørene

For bibliotekspersonalet er det til gengæld en kæmpe forskel. Hvor alt, hvad der havde med sortering af bøger, tidligere foregik manuelt og med mange løft, er der nu et stort teknologisk system, som sørger for at fragte bøgerne ned i kælderen og rundt, så de ender i de rigtige bunker på en lille vogn og kan blive kørt direkte på plads igen.

NORD mødtes med borgmester Michael Fenger og bibliotekschef Maria Bruun ved den nye aflevering og fik lov at komme med ind ”bag kulisserne” for at følge bøgernes vej.

– Der har været meget planlægning og arbejde, før systemet endelig virkede. Mange tanker, megen nervøsitet – for det var vigtigt at bevare æstetikken på arkitekt Henning Larsens smukke bibliotek, fortæller Maria Bruun. Fx skulle der laves hul mellem etagerne, så bøgerne frit kan køre på slisken i ”bogfabrikken”. Det kan blive meget teknisk, men når man ser, hvordan bøgerne kører frem en ad gangen og til sidst ender i den korrekte stabel, er det ret imponerende.

Ekstra mange bøger

Her er også endnu flere bøger, end man umiddelbart tænker. Gentofte har nemlig den statslige opgave at være centralbibliotek for regionen – og fejrer
netop, at de har været det i 100 år. Det betyder, at hovedbiblioteket er knudepunkt for alle de bøger, borgere i andre kommuner bestiller, og som de ikke har på deres lokale biblioteker. Dvs. bøgerne kommer igennem hovedbiblioteket på vej fra en kommune til en anden. Det har også den fordel for Gentofte, at man her køber flere specialiserede bøger, fordi man skal kunne varetage efterspørgslen.

Kommunalt drømmescenarie

Borgmester Michael Fenger er behørigt imponeret af teknikken, der betyder, at med investeringen i teknologi får man mere bibliotek for pengene.

– Som borgmester kan man jo ikke ønske sig meget mere, når resultatet både gør biblioteket bedre, billigere og pænere, siger han og hentyder med pænere til, at der er blevet mere åbent ved indgangen.

Anlægget koster ti millioner over to år, men sparer i sidste ende penge og giver et bedre arbejdsmiljø, fordi man undgår de mange løft.

Et relevant bibliotek

Og det giver mening at investere i et moderne bibliotek, som er relevant for sin samtid. Maria Bruun kan huske, at hendes mor – som selv var bibliotekar – frarådede sin datter at blive bibliotekar, fordi hun mente, at bibliotekerne var ved at dø og snart lukkede og slukkede. I dag ser man, at de blomstrer op. Ikke kun her, men også bydelsbibliotekerne, fortæller hun.

– Folk tror, at ingen læser bøger mere, men det er som om den samtale, vi har haft inden for bibliotekerne om, hvor vigtig læsning er, fordi den udvider horisonter og træner os i fordybelse, er rykket ud i samfundet, siger Maria Bruun. Hun er ikke i tvivl om, at tendensen hænger sammen med trivselskrisen, og at vi har brug for andet end skærme.

Fællesskaber

Konkret kan biblioteket tælle behovet og lysten på antallet af fødder, der de seneste fem år er gået ind ad døren – langt de fleste for at låne fysiske bøger og få inspiration til læsning. Men også for at deltage i fællesskaber omkring læsning. Læsekredse er meget populære, både dem biblioteket selv faciliteter, og dem de bare hjælper i gang, og der er som regel venteliste for at være med. I den forgangne sæson har man fx kunnet fordybe sig i litteratur om manderoller, kafkaske universer og kærlighed, i forfatterskaber eller ældre litteratur. I forbindelse med renoveringen er der også blevet plads til et rum til læseklubberne. Men derudover er der naturligvis fx forfattermøder, samtalegrupper og masser af events for børn.

Cool at læse

Der er også stor interesse for bibliotekets læseklubber for børn og yngre teenagere, men biblioteket vil gerne have lidt bedre fat i de ”ældre unge”. Til gengæld er antallet af meget unge, der kommer for at studere og bruge læsesalen, steget de seneste år. Alle studierum er ofte optaget, og de unge sidder, hvor der er plads.

Maria Bruun synes også, det er en positiv historie, at TikToks bogunivers BookTok har gjort det in for unge i hele verden at læse fysiske bøger – og man er lige lidt mere cool, hvis man bliver fotograferet med en bog.

– Det har en kæmpe indflydelse på de unges interesse både for nye titler, men også ældre titler – fx da Jane Austens bøger nærmest blev genopdaget. Det kunne biblioteket også mærke.