Tid til et nyt frisk forårslook efter en kold vinter? Så mestrer MORO BY LARSEN som altid de nyeste trends inden for klippe- og farveteknikker, så du kan møde den nye sæson i smukkeste stil.
I de newyorker-lækre lokaler i sprudlende Nordhavn er tonen altid munter og livlig. Moro betyder da også at more sig, og stemningen er en vigtig del af det knivskarpe koncept, der bl.a. leveres af det kendte frisørægtepar Jan og Yvonne Larsen, der har solid erfaring og flotte jubilæer bag sig fra tidligere saloner. I salonen i Nordhavn står de – sammen med sønnen Nick – i dag i spidsen for et knalddygtigt team af frisører, der alle er nørder til fingerspidserne.

Nye klippeteknikker og suveræn styling
Her klippes og farves efter det ypperste inden for frisørfaget: Vidal Sassoon’s teknikker, som i sin tid revolutionerede branchen. Lige nu hitter de kortere længder og blødere, lidt mere pjuskede Meg Ryan-look til pigerne, mens farverne bevæger sig væk fra det kølige til varmere jordfarver, der giver glød til ansigtet. Mændene kan lade håret vokse og holde de nye længder på plads med et godt klip og de rigtige stylingprodukter. Bl.a. fra Kérastase, der er de rene fugtgivende mirakler til alt fra tyndt og fint hår til kraftigt og krøllet.
FÅ OPTIMALT UD AF DIT HÅR
Uforpligtende konsultation om pleje, sundhed og ny frisure hos Moro by Larsen i Nordhavn.
Besøg NORDs skønhedsbutikker her:
Salon KBH: Hvor håndværk og velvære mødes
En mands attraktionsværdi handler ikke kun om jobtitel eller status, men om udstråling, stil og velplejet hud og hår. En skarp frisure, et perfekt trimmet skæg og en personlig stil signalerer overskud, selvtillid og bevidsthed om kvalitet. Hos Salon KBH i Lyngby er grooming løftet til en eksklusiv kunstart, hvor klassisk barberhåndværk forenes med moderne luksus. Bag salonen står mesterfrisør Dilshad Sadiq med mere end 20 års erfaring fra ind- og udland – nomineret til Danmarksmester i klipning og skæg. Blandt kunderne finder man profiler som skuespilleren Roland Møller, der værdsætter salonens diskrete luksus og høje faglige niveau.
Få en 3D-visualisering af din brystforstørrelse
Drømmer du om større bryster, men er i tvivl, om det er det rigtige for dig? Hos den landsdækkende klinikkæde Lift Clinic anvender de 3D-simulering som en del af forundersøgelsen, så du kan få visualiseret dine nye bryster. Til forundersøgelsen rådgives du af en erfaren plastikkirurg, der anvender 3D-programmet Crisalix. Programmet gør det muligt at visualisere dine bryster med forskellige implantater – herunder type, størrelse, form og profil. Det giver en mere realistisk forventningsafstemning og hjælper dig med at vælge det rette implantat, inden du træffer din beslutning.
Kosmetiske behandlinger i fokus
Med sin kombination af høj faglighed, ny teknologi og en udtalt sans for naturlige resultater markerer Caolín sig som et nyt, stærkt navn på skønhedsscenen. I den æstetiske klinik arbejder ikke kun to af Skandinaviens dygtigste plastikkirurger, men også en af landets mest erfarne kosmetiske sygeplejersker, Nawras Maria Mousawi. Nawras har en særlig kombination af perfektion og naturlig skønhed, mange gerne vil opnå – og hun deler gerne sin hemmelighed: styrk hudens barriere med fraktioneret laser og boost resultatet med botox. Hverken for meget eller for lidt. Det er filosofien bag Caolíns kosmetiske behandlinger.





