Vælg en side

Vores vaner og især vores kost har en afgørende indvirkning på vores adfærd og humør.

I vores optik betyder selvkærlighed, at man passer rigtig godt på sig selv og sin krop. Det, du spiser, og den måde, du lever dit liv på, har en afgørende betydning for, hvordan du generelt går og har det. Selvkærlighed er ikke kur den ene uge og fastfood den anden. Det er heller ikke selvkærlighed at bekymre sig hele tiden eller at stresse derudad med 120 km i timen. Selvkærlighed er noget, man skal lære, og vi har også selv i den grad måttet øve os. Nye vaner kommer ikke snigende over natten. Det kræver træning hver dag, hele ugen, resten af livet. Nøglen til succes er altid at komme op på hesten igen, når du falder af. For det gør du – det gør vi alle sammen. Vi er jo kun mennesker, for pokker.

Ren selvkærlighed er proppet med lækre opskrifter, som booster din sundhed. Vores omdrejningspunkt er bowls. De fantastiske og farverige, runde bowls er nemlig et smukt symbol på 360 graders sundhed, som er filosofien bag alt, hvad vi gør. Vores bowls er proppet med sunde råvarer i alle regnbuens farver, og skålene er fyldt med det bedste fra mange verdener. Alle opskrifterne er antiinflamatoriske – hvilket styrker din tarm og hjerne og din generelle sundhed, glutenfri, mælkefri, og langt de fleste opskrifter er også veganske. Så uanset hvilken diæt, du måske følger, skal der nok være opskrifter, som passer til dig.

Fordi der er en nøje sammenhæng mellem vores psykiske tilstand og den mad, vi spiser, har vi også samlet alle vores råd, viden og erfaringer om mental sundhed i Ren selvkærlighed. For når vi bliver triste, kede af det og tomme indeni er der tendens til, at vi trøstespiser. Vi mister overskuddet til at handle, lave nærende mad, dyrke motion og passe godt på os selv. Og så ruller lavinen. Men når vi modsat tager os kærligt af os selv og indtager vores plads i livet, giver det også overskud til at passe godt på vores krop.

Ren selvkærlighed med super bowls
People’sPress
Vejl. pris: 249,95 kr.

Om forfatterne
Martin og Zennie Bonde Mogensen driver behandlingsstedet Krops-instituttet & ZEN Luxury Travels, der hjælper private såvel som elitesportsfolk, erhvervsledere og andre high performere på sporet af en sundere livsstil. Martin er kostvejleder, foredragsholder og har været med til at udvikle behandlingssystemet Body All Mind. Zennie er psykoterapeut, uddannet mentaltræner og coach og har mange års erfaring med optimering af kosten. Derudover er hun Stud. Biopat IBM og studerer til Phytoterapeut. Sammen har de udgivet bestsellerne: Den fedeste juicekur, Flere fede juicer og Den sejeste suppekur.

Få inspiration til daglige, ugentlige, månedlige og årlige sundhedsritualer, som vil forandre din kost, dit liv, din mentale sundhed og ikke mindst din selvkærlighed for altid.

Besøg NORD’s Sundhedsbutikker her:

Hvad er core træning?

Hvad er core træning?

Coretræning er træning af mavemuskulaturen, inklusiv de skrå mavemuskler, samt hofterbøjerne/mellem-gulvet på forsiden af kroppen. For bagsiden har vi træning af lænden, typisk også midten af ryggen, samt balderne og til en mindre eller større grad hasemuskulaturen på bagsiden af kroppen. De fleste tænker desuden på coretræning udelukkende som en styrkelse af området. Her er også smidighed og mobilitet relevant, da det i ligeså høj grad hører med til træningen.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.