Vælg en side

Vintergækker, erantisser, de første spæde skud på træerne og lyset, som synes stærkere og længere for hver dag, der går! Jeg elsker foråret. Der er noget magisk over det. Så fyldt af ny og positiv energi, og så er det jo heldigt at bo i et område, hvor både naturen og bylivet er lige uden for ens hoveddør.

Og ikke mindst den bedste kaffe, som jeg og mange andre gerne nyder, mens vi går ture med hunden eller familien, og mærker forårssolen varme i ansigtet. Ah!

NORD er også hele tiden i udvikling, og for hvert år, som når sæsonen skifter, sætter vi os nye mål for at gøre magasinet endnu bedre. Vi har derfor fundet dygtige mennesker til at hjælpe NORD. Ikke kun til det fysiske magasin men også til onlinedelen, så hele cirklen af magasin og online-delen er stærk og i konstant udvikling.

Vi er super aktive på de sociale medier, og vi er blevet skrappe til SEO – dvs. hvordan man bedst optimerer sin hjemmeside, så man rangerer højt, når man klikker med musen i cyberspace. Det har bl.a. betydet, at selv små butikker med en WEB-Profil på www.nord-magasinet.dk, kommer på første side, når man søger på Google.

Det særlige ved NORDs site er, at det har dobbeltgevinst, at du har en unik søgemaskine lige ved hånden, og så støtter du dit lokale butiksmiljø næsten uden at tænke over det. Hos os kan du nemt søge på alt fra tøjmærker, frokost, behandlinger etc. under Butikker. Du undgår dermed Googles annoncer, som både kan gøre søgningen uoverskuelig og langt fra give dig et ærligt billede af, hvad der er muligt. Hos os er det enkelt og ærligt, og for hvert klik støtter du dit lokalområde.

Er du butik og ønsker en WEB-Profil for at styrke din butiks synlighed, så skriv til mig på: rina@nord-magasinet.dk

Emballagefri jul pas på nethandel

Emballagefri jul pas på nethandel

Det er snart jul, og i år uden coronarestriktioner i horisonten er der endnu mere at glæde sig over. Vi skal ud at shoppe julegaver! I butikkerne, selvfølgelig, for her får vi personlig service, inspiration til gavekøbene og hele oplevelsen ved at gå ind og ud af butikkerne og købe en gløgg at varme sig på. Men klarer vi gavekøbene ved computeren, går vi ikke bare glip af alt dette, vi bliver også en del af en miljøbelastende proces.

Timeout i AIRE Ancient Baths

Timeout i AIRE Ancient Baths

Luksuriøse termiske bade AIRE Ancient Baths, der bl.a. findes i New York, London, Chicago, Barcelona og Sevilla, er kommet til Danmark. Følg med NORDs redaktør i Carlsbergs historiske bygninger fra 1886 top restaurerettil at huse det internationale spa-hotspot. Faktisk er jeg ikke særlig vild med spa, fordi jeg hurtigt keder mig ved at ligge stille. Men allerede nedgangen til AIRE Ancient Baths, som ligger i Carlsbergs gamle kældre under det, der i dag er Hotel Ottilia i Carlsberg Byen, vækkes mine sanser så meget, at mine forbehold fordufter.

Træk vejret dyyybt ud…

Træk vejret dyyybt ud…

NORDs redaktør lærte at trække vejret – rigtigt – på et Breathe SMART-kursus. Bag står Jakob Lund, der underviser i Art of Livings teknikker og dermed har opnået international anerkendelse for sine livsforandrende åndedrætsteknikker.
Siden jeg hørte om Jakob Lunds Breathe SMART-kurser for snart to år siden, har jeg ønsket at prøve det. Man kan måske indvende, at hvad skal en som mig på et kursus i åndedræt, hvis kernemålgruppe er mennesker, der lever eller har levet med misbrug eller kriminalitet? Men som det ofte er med metoder, der virker, så afholdes der også kurser for folk med mindre tung bagage. For har vi ikke alle, uanset indkomst og succes, en rem af huden? Der vil altid være noget, der gør mere eller mindre ondt i sjælen, og selvom jeg sjældent føler mig stresset, kører jeg ofte i et højt gear.


error: Indhold er beskyttet.
X