Vi elsker vin, og vinbarer skyder op som små, skønne oaser som aldrig før. Find din næste gode, lokale vinbar med vores egen vinbarguide.
1. Oles Hus Kaffe & Vinbar
Superhyggelig, lokal vinbar med afslappet atmosfære, hvor du ud over skønne vine, øl og personlig betjening, også kan være så heldig at opleve levende musik og deltage i sjove quizaftener.
2. 73 Strandgade Vinbar & Butik
Et helt unikt sted, hvor kvalitet, detaljer og historiefortælling er i fokus. Familien bag vinbaren driver deres egen økologiske boutique-vingård i hjertet af Provence samt en søster-vinbar og en restaurant i London. I Helsingør kan du nyde de nøje udvalgte kvalitetsvine, som de selv importerer, sammen med bl.a. sæsonbaseret tapas, oste og charcuteri.
3. VinTema
Kombineret vinbar og butik, som har eksisteret i lidt over fem år. Over 40 forskellige spændende vine på glas eller flaske. Vinene kan også købes med hjem. Onsdag til lørdag serveres tapas kl. 12-20. Også smagninger/events, privat-arrangementer og ”byens bedste udvalg af specialøl” på fadølsanlægget. Booking af bord anbefales.
4. 2960 Address
Address-familien – Address i Tuborg Havn og A Dresscode på Amerika Plads – har fået endnu et medlem i form af dejlige vine, lækker tapas, lette retter til frokost og middag, samt kaffe og is i Rungsted Havn. En helt særlig stemning med havblik og livsnydelse på første række.
5. Centralen
Få value for money i Nordhavns lokale vinbars store udvalg af klassiske vine, natur- og orangevine, hvor det meste er økologisk eller bæredygtigt og med cool etiketter på flaskerne. Vinen kan købes med hjem direkte fra hylden eller drik og spis i den hyggelige vinbutik, hvor du også kan få kvalitetskaffe, dejlige oste, charcuteri, Paté de Campagne og en lækker ristet sandwich.
6. Gotland
Med reference til placeringen på det ydre Østerbro, hedder vinbaren ”Gotland”, men den er dejlig tæt på os, der kommer nord fra, og leder efter en ny, lokal vinbar. Her kan du nyde gode rød- og hvidvine alene eller i selskab med franske oste og/eller charcuteri, mens du på stedets solrige udeservering selvfølgelig skal have bobler og rosé.
7. Silo CPH
Udsøgt vinkort fra hele verden – fra de tunge Bourgogne-klassikere og en skøn hvid Bordeaux til spændende vine fra Spanien og Italien. Nyd de liflige dråber, ikke mindst bobler og rosé, her på 17. etage – enten i spisebaren, restauranten, cocktailbaren, loungen eller på sommerens bedste terrasse i højderne.
Besøg NORD’s Gastro butikker her:
Sushi med vandudsigt og stor smag
På min tallerken ligger inside-out-rolls med flamberet laks, crispy rejer og avocado. Risene er økologiske, og alt er frisklavet i det åbne sushikøkken af sushikokken Yaling Chen. Smagen sidder lige i skabet. Det samme gør udsigten. Restauranten ligger praktisk talt ved vandkanten i Nordhavn, og på kølige dage er der tændt op i biopejsene bag pergolaens glasfacader, som om sommeren kan åbnes. Bare tænk sushi og rosé med vandet lige foran dig. Stedet er simpelthen oplagt.
A DRESSCODE: Historisk bygning helt for sig selv
Mens de andre holder festen med udsigt til Øresund, befinder I jer en nedlagt stationsbygning fra 1895 med fritlagte bjælker og højt til loftet. På A Dresscode har man hele den charmerende bindingsværksbygning for sig selv. Hvor Address er den åbne, futuriske havnepavillon ud til bølgeskvulp, er A Dresscode den intime, historiske lillesøster. Den gamle Frihavnsstation fra 1895, med fritlagte bjælker og højloftede rum, rummer en helt særlig stemning, og her får man noget, mange drømmer om: hele huset for sig selv. Det er netop derfor, A Dresscode er blevet et yndet sted for bryllupper, mindehøjtideligheder, runde fødselsdage og private middage, hvor nærvær og privathed betyder alt. Når døren lukkes, er det kun jer og jeres gæster. Midt i byen, men med følelsen af at være i sin egen verden.
Livets stjernestunder ved Øresund eller på historisk adresse
To af områdets kendte restauranter, som også er de lokales yndlingssted at mødes i eksklusive og afslappede rammer, markerer sig som unikke steder at holde fest i. Få overblikket her fra Address og A Dresscode. Med udsigt over Øresund, den åbne, lyse arkitektur og den karakteristiske “highend-lowkey”-stemning er Address blevet de lokales eksklusive stamsted. Men det er skam også her, at man gennem årene har holdt sine bryllupper, store fødselsdage og ambitiøse virksomhedsevents og jubilæer. Efter nytår har Address også fået et lille løft med nyslebne gulve, nye møbler og et elegant vinkøleskab, der matcher husets i forvejen imponerende vinkort med specialvine og allokationer, så Tuborg Havn-restauranten er endnu mere klar til årets fester.





