Velkommen til Parsley Salon
Allan Schultz Dulzen har løbende (siden karrieren tog sin spæde begyndelse i 1985) spillet en vigtig rolle i den ledende rollebesætning på restaurantscenen, som vi kender den i dag.
Referencerne i orden
Med et svimlende langt og imponerende CV og en fortid på blandt andet Konrad, The Dinning Room, La Cocotte, Café Victor – samt tidligere ejer af Restaurant Schultz under eget navn – har han både bag kulissen samt i spotlysets skær været med til at forme København til det mad mekka, som byen er kendt for i dag.
Topkokke på spil
I Parsley Salon er det muligt at opleve landets absolut bedste, berømte og berygtede topkokke i nye omgivelser. Det er et sted, hvor godtfolk kommer til og mødes over spontanitet, begejstring og uforudsigelighed i en fælles kærlighed til klassisk kogekunst.
Få en på opleveren!
En ny institution på restaurantscenen, gemt lidt væk fra den slagne vej, hvor indviede gastronomer minimum én gang om måneden vil finde et ekstraordinært sted, der serverer øjenåbnende oplevelser iblandet genkendelighedens glæde – en helt særlig aften, hvor der er sørget for alt, hvad man som gæst kunne tænke og ønske sig, fra man træder ned i den intime kælder, dekoreret med håndmalet engelsk ‘persille-tapet’ på væggene, og indtil aftenen er omme.
Restaurant
Klassisk gastronomi
“Kokke Jam Session”
Private Dining
Catering
Åbningstider
Efter aftale eller arrangement
Parsley byder på
Gourmet mad
Private dinningroom / selskaber
Mød kokke i verdensklasse til Legendernes Aften
Catering

Parsley Salon
Strandvejen 203
2900 Hellerup
Telefon 24 21 21 62
parsleysalon.dk
info@parsleysalon.dk
Følg os
Parsley Salon
Stjernekokke på Parsley Salon
Få en stjernemenu skabt af kokkemastodonter som Nicolai Kirk, Per Hallundbæk, Mikkel Maarbjerg og mange andre på Parsley Salon, og bliv samtidig en del af et ambitiøst bogprojekt om, hvordan vores pølsenation blev til en gastronomisk sværvægter.
Transformatoren Thomas Rode
Allan Schultz Dluzen fra Parsley Salon interviewer denne gang Thomas Rode. Kokken, som forlod drømmestillingen som køkkenchef for Kong Hans Kælder for at hellige sig stenalderkost og sundhed og nu er på en ny mission: At lære Danmark at spise rigtigt. For mig har Thomas Rode altid været forbundet med transformation og hårdt arbejde. Før han passioneret kastede sig over stenalderkost og sund livsstil, stod han i spidsen for Danmarks første gourmetrestaurant Kong Hans Kælder. Som et relativt ubeskrevet blad overtog Thomas roret efter legendariske Daniel Letz, der havde skaffet Kong Hans og Danmark den første Michelin-stjerne i 1983.
Kok interviewer kok — Mastodonten: Den Røde
Allan Schultz Dluzen fra Parsley Salon interviewer sin ven og kollega Claus ’Røde’ Christensen. Baggårdsroden, der blev en af dansk gastronomis toneangivende kokke. Som en af pionererne på den rejse Danmark som madland har været på – ’fra pølsenation til gastronomisk topdestination’ – er Claus Christensen. Bedst kendt som ’Den Røde’ med reference til hårpragten såvel som hans legendariske restaurant Gammel Mønt. Den rødhårede, rapkæftede, livsnydende kok, som har været i faget i snart 50 år, er simpelthen indbegrebet af kvalitet og klassicisme.