Spa, gastronomi og luksus ved havet
Velkommen til Hôtel de Ville – Nordsjællands nye spahotel og moderne mødested for livsnydere. I hjertet af Gilleleje er byens gamle rådhus forvandlet til et stilfuldt refugium med 37 værelser, gourmetrestaurant, barer og en 1200 m² spa i tre etager – alt sammen med Kattegats brusende bølger lige uden for døren.
Her kan du glide ned i en 15 meter lang pool med indendørs grotte, eller nyde udsigten fra tagterrassens opvarmede udendørs pool. Spaen byder desuden på tyrkisk hamam, dampbad, mahognisauna og sauna med havudsigt – samt behandlinger, massage og saunagus. Det hele kan naturligvis rundes af med et havdyp fra Gillelejes smukke strand.
Stemningen er afslappet og inkluderende, og hotellet henvender sig både til solorejsende, par, virksomheder og selskaber. Hôtel de Ville er skabt som en legeplads for voksne – med plads til både forkælelse, fest og fordybelse.
I Restaurant de Ville mødes fransk bistrotradition med danske favoritter, lavet på lokale råvarer. Nyd cocktails og jazz i Le Bar, deltag i vinsmagninger og workshops – eller udforsk nærområdet med kajak, cykel eller lerdueskydning.
Indretningen forener det historiske rådhus med moderne komfort, kunst og kultur. Ølandsklinker, sildebensparket og designmøbler møder bøger, plakater og malerier i et æstetisk univers med international karakter.
Hotel
Spa
Restaurant
Cocktailbar
Selskaber
Konferancer
Her får du alt samlet ét sted: spa, gastronomi, design, natur – og friheden til bare at nyde.

Følg os
Hotel de Ville
Vi ses på Hôtel de Ville
Gilleleje byder ikke blot på en fantastisk strand og en charmerende havneby – med åbningen af Hôtel de Ville tidligere i år har Nordsjælland fået sit første nyetablerede spahotel
i mange år.
Nordsjællands nye SPA Hotel
Hôtel de Ville i Gilleleje er en tidløs perle, der kombinerer moderne komfort med historisk charme. Beliggende ved det smukke Gilbjerghoved og i Gillelejes tidligere rådhus, tilbyder hotellet en unik oplevelse med nordisk design, international gastronomi og wellness i topklasse.