Vælg en side

I Sydafrika – i bjergene cirka ti minutter fra smukke Cape Town – ligger et fantastisk åben-plan hus inspireret af modernisme og bygget i bedste funktionalistiske stil. Her er kun, hvad der er brug for i huset, som lidt ligner stablede bokse.

Når man står uden for muren, ser huset ud, som om det er en boks, som svæver i luften. Men når man er gået ind ad trædøren til gårdhaven med swimmingpool, ser man, at det i virkeligheden er overetagen, som rager ud over underetagen og hviler på et bælte af vinduer, som giver masser af lys i huset. Huset ligner faktisk tre bokse. De to nederste ligger som et L, og den tredje boks er stablet ovenpå.

Det skulle føles rigtigt

Det var præcis sådan, husets ejer Bruno Rossi ønskede det, da han designede sit hjem sammen med Wolf & Wolf Architects. Ikke så meget fordi huset skulle se fantastisk ud, men mere ud fra hvordan det skulle føles at være i huset. Og den følelse, han gerne ville have frem, var åbenheden, som man føler i en lejlighed i en tageetage i en gammel fabrik, hvor man kan følge med i alt.

Inspiration MODERNE MINIMALISME

Som dansker forestiller man sig, at huset sagtens kunne ligge i vores del af verden, og ejeren, som har rejst meget i både Europa og Asien, har ladet sig inspirere af de mange huse, han har besøgt på sine rejse. Hans hovedinspirationskilde, da han skulle have bygget sit eget hjem, var minimalistisk modernisme.

Udsigten ER ren Sydafrika

Ser man udsigten, er man dog langt hjemmefra. Huset er bygget, så man ser ud over Cape Town og nogle af Sydafrikas kendte bjergtoppe, Table Mountain og Lion’s Head. De mange vinduer giver foruden udsigten også følelsen af masser af plads omkring huset, selvom grunden i sig selv ikke er stor og udelukkende består af poolområde, et godt stort havespisebord og en smule græs og grønt.

Intet overflødigt

Huset består alt i alt af en stor åben-plan stue og tre ensuite soveværelse i de tre bokse. Her er ingen entré og ingen gangarealer eller korridorer – man træder direkte indenfor i det store stueområde. Ude og inde flyder sammen, fordi vinduesvæggen fra
stuen kan skydes helt til side.

Smukke materialer

Huset er enkelt og med smukke materialer i forskudte planer Alle gulve er i egetræ, og de store gulv-til-loft skabe i valnøddetræ. En indendørs trappe i terrazzo binder boksene sammen – fra spiseområdet op til køkkenet med bordflade i sort granit fra Zimbabwe og smukke keramikkopper og tallerkner på de åbne hylder. Videre til et gæsteværelse en halv etage oppe og så op til sove- og badeværelse på
øverste etage.

Ud af boksen

Gelænder er ikke nødvendigt, for Bruno og hans kæreste har ingen børn – kun en højt elsket Jack Russell terrier. I stuen med den nordisk inspirerede indretning ser man fra sofaen ikke på en tv-skærm, men på en stor brændeovn og brænde, som også dekorerer væggen.

Så selvom huset består af tre bokse, har arkitekt og ejer bestemt tænkt ud af boksen.

Besøg NORDs Bolig butikker her

Eksotiske haver og romantisk  blomsterdesign

Eksotiske haver og romantisk blomsterdesign

Bliv inspireret af den internationale, anerkendte florist, havedesigner og gartner Dané Erwee, som skaber dristige blomsterkreationer og designer haver med stor skønhed. Sammen med sin partner, Chris Willemse, har Dané Erwee skabt en markant signaturstil i deres fælles virksomhed OKASIE. Blandt OKASIEs seneste projekter er havedesign til en lokal luksusejendom i Sydafrika, som også tilbyder eksklusive ophold.

læs mere
Danmarks mindste liebhavermægler

Danmarks mindste liebhavermægler

Haraldsted er ikke en hvilken som helst ejendomsmægler, der efter mere end 25 år som topsælger i en af landets største mæglerkæder, nu har fået foden under eget bord. Mødebordet står smukt placeret i en stor charmerende villa på en af Hellerups sundveje med kig til Øresund, Hellerup Havn og Rosenhaven.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.