Vælg en side

Tænk kagen ind i planlægningen og få en super lækker kage, som er skræddersyet til konfirmanden, eller som bare opfylder jeres hedeste ønsker til kagen. Det kan være et flot retro overflødighedshorn, en temakage eller hvad med kransekageringe med en yndefuld chokoladestilet fyldt med chokolade. Rimeligt ”instagrammable”.

Bodenhoffs chefkonditor Allan Andersen har haft travlt med at kreere velsmagende, men også anderledes kager til årets konfirmationer. Selv kan han ikke lade være med at smile, når han fortæller om en kage, han forestiller sig konfirmander og gæster vil være vilde med. – Vi har lavet en kage af to lige store kransekageringe med et låg af chokolade. På den står en fin chokoladesko med stilethæl, og skoen er fyldt med vores egne, hjemmelavede chokolader, fortæller Allan Andersen, som er overbevist om, at gæsterne vil synes, den er rimeligt ”instagrammable”.

 

Drømmekagen leveret til døren

– Jeg siger stort set aldrig nej til en spændende udfordring, lyder det passioneret fra Allan Andersen i spidsen for Bodenhoffs team, der hver uge leverer festkager til hele landet. Både klassiske festkager med suveræne smage til de virkelig spektakulære festkager: Fx Christiansborg som kagehus for folke-tinget, et kæmpe spiseligt ’glashøjhus’ til en meget stor kunde, festkager til royale mærkedage, 4500 cupcakes til Christiansborg på Kulturnatten, plus et væld af forskellige bryllupskager. Bare for at nævne nogle af dem. Bodenhoffs’ ekstravagante festkager kan skræddersys til alle typer af events, produkt lanceringer, fester, gallapremierer, sammenkomster, bryllupper, dåb og konfirmationer, og det sker altid i tæt dialog med konditorchef Allan Andersen.

 


Chefkonditor Allan Andersen har designet og tilberedt kager til både små og kæmpemæssige fester.

 

Kransekage hitter

Hos Bodenhoff har de kunnet mærke, at kransekage er ved at komme ind i varmen igen, måske fordi kunderne har opdaget, at der er milevidt imellem lækker, hjemmelavet kransekage fra bageren og så de bløde, intetsigende fra supermarkedet. Derfor er overflødighedshornet og kransekagetoppe med en konfirmandfigur på toppen en rigtig populær afslutning på konfirmationsmiddagen.

 

Temalagkagen kan designes, så den bliver helt personlig.

 

Kagen fortæller en historie

Temalagkager, som enten kan være smukt pyntede med guirlander, friske blomster mm., eller som fremhæver konfirmandens interesse for fx fodbold, computerspil eller dans, er altid et hit. Kagen består af lagkagebunde med et fyld efter eget valg – fx den populære kombination hindbær-/chokolademousse af belgisk 60% chokolade eller hyldeblomst/lime – og det helt personlige pynt.

 

Fortæl os jeres ønsker

Allan Andersen opfordrer konfirmanderne og deres familier til at kontakte Bodenhoff mindst et par uger før konfirmationen, hvis de vil have en skræddersyet kage. – Send os en mail, om de tanker I eventuelt har gjort jer, gerne med en skitse eller et foto som inspiration. Så kan vi nå at tale om det og komme frem til et færdigt resultat en uge før konfirmationen. Hvis I ikke har idéer, skal vi nok hjælpe til, siger konditoren. Han tilføjer, at hvis man totalt har glemt at bestille kagen midt i alle de mange ting på TO-DO listen, så lover han, at de naturligvis alligevel kan levere en lækker kage, som bare ikke kan nå at blive lige så personlig.

 

Kontakt konditorchefen med dine ønsker

 

Besøg NORDs gastrobutikker her:

Bodenhoff – Den store bager

Bodenhoff – Den store bager

Christian Bodenhoff er bager og har bl.a. butik i Rotunden i Hellerup. Han er iværksætter og anden generation i et familiefirma, og han har altid knoklet syv dage om ugen. Efter hans og hans families voksende forretning har fået en professionel bestyrelsesformand og en butiksdirektør, er han langsomt ved at lære, hvor han skal bruge sine kræfter.

læs mere
error: Content is protected !!
X