Georgien rummer overraskende oplevelser med korte afstande. I Tbilisi mødes gamle kvarterer, svovlbade, kirker og moderne byliv, mens landskabet uden for hovedstaden hurtigt åbner sig mod grønne dale og Kaukasusbjergenes imponerende tinder.
Mod nord ligger Kazbegi omgivet af høje bjerge og dybe dale, og længere mod vest venter Svaneti-regionen med små landsbyer, middelalderlige forsvarstårne og udsigter til nogle af landets højeste bjergtoppe. I Ushguli og Mestia mærkes den særlige bjergkultur tydeligt, mens Kutaisi, Borjomi og hulebyen Vardzia fortæller andre kapitler af Georgiens lange historie. Undervejs skifter sceneriet fra alpine landskaber til skovklædte dale, historiske klostre og små lokalsamfund, hvor hverdagen stadig følger sit eget tempo.
Maden og vinen er en oplevelse i sig selv. Georgien regnes blandt verdens ældste vinlande, og undervejs kan I smage lokale retter, besøge små producenter og opleve den gæstfrihed, landet er berømt for.
På FDM Travels 12-dages roadtrip oplever I landet i firehjulstrækker. Ruten går blandt andet via Mtskheta, Kazbegi, Ushguli, Mestia, Kutaisi, Borjomi og Vardzia, ad gode landeveje og mere krævende bjergveje, hvor udsigterne er betagende og smukke.

Besøg NORD’s Rejsebutikker her:
Store oplevelser i MovieHouse Hellerup
Masser af nyheder i efterårsprogrammet. Glæd sig til Tom Cruise i Digger, Sidse Babett Knudsen og Sofie Gråbøl i ”Dobbeltfejl” og den forrygende børnefilm ”Det store Diamantkup” med Mille Dinesen. Du kan også se Brad Pitt, Oasis, Matthey McConnaughey, Dakota Johnson, Anne Hathaway og alle de andre store stjerne i din lokale biograf.
Venner for livet?
Niller er helbredt for prostatakræft, men det har givet ham frygtelige rejsningsproblemer. Intet virker. Hans Venner for livet, Thomas og Andreas, er sikre på at det da kan klares med en række mere eller mindre fantasifulde indsatser, som inkluderer swingerklub,
Elgiganten og en weekendtur til fyn. De er nu ikke for godt kørende selv, da det kommer til stykket.
Fyldt med filmoplevelser ud over det sædvanlige.
Efteråret er proppet med formidable filmoplevelser i MovieHouse Hellerup. Her er film for enhver smag. Allerede i November kommer Paprika Steens nye film : ”Det Nye År”. Hun har hudflettet danskernes appetit på tvangsfælleskaber i flere film. I Fædre og Mødre var det forældregrupperne i skolen, som var på en ekstraordinær fjollet hyttetur. I Den Tid på Året var det julefesterne, som vi troligt holder med alle der vil, fordi vi alle sammen skal være med til Jul. Også de besværlige og de irriterende.






