Vælg en side

Spis en lækker frokost til din næste business lunch eller frokostmøde hos Ambassaden & Konsulatet på Østerbro. Her får du traditionel, dansk frokost med et twist og lavet på gode råvarer.

Der er lidt Champs Elysées over stemningen, når man ankommer til den lækre frokostrestaurant Ambassaden &  Konsulatet, som ligger på den brede og statelige Dag Hammarskjölds Allé lige over for Den amerikanske ambassade. Udenfor, på det ekstra brede fortorv, står borde med kridhvide duge og behagelige franske fletstole. Markisen kan rulles ud, og varmelamperne står parat, så her er dækket op udenfor så længe som muligt. Men også indenfor er stemningen i top, oven i købet lidt romantisk med malerier i loftet.

Business lunch med stil

Mads Ganderup Jensen er både ejer af restauranten og den kreative i køkkenet, hvor han lægger vægt på gode råvarer, allerhelst lokale. Ugen igennem kommer stamgæsterne for at nyde en god frokost og den behagelige stemning.


Rørt tatar m. sennepscreme og pocheret æg 158 kr.


Hønsesalaten 88 kr.

Aftener og private selskaber

Onsdag, torsdag og fredag er her også åbent om aftenen, mens lørdag aften er afsat til middagssel-
skaber og arrangementer. Ambassaden & Konsulatet står også gerne for maden til private selskaber ud af huset. Bare kontakt os, så kan vi komme med nogle forslag til jer, siger Mads.   

Ambassaden & Konsulatet
Dag Hammarskjölds Allé 7
København Ø
Telefon 33 13 91 94
frokostambassaden.dk

Åbningstider
Mandag-tirsdag: 11-17
Onsdag-fredag: 11-22
Lørdag: 11-17

Besøg NORD’s Gastro butikker her:


error: Indhold er beskyttet.
X