Mens de andre holder festen med udsigt til Øresund, befinder I jer en nedlagt stationsbygning fra 1895 med fritlagte bjælker og højt til loftet. På A Dresscode har man hele den charmerende bindingsværksbygning for sig selv.
Hvor Address er den åbne, futuriske havnepavillon ud til bølgeskvulp, er A Dresscode den intime, historiske lillesøster. Den gamle Frihavnsstation fra 1895, med fritlagte bjælker og højloftede rum, rummer en helt særlig stemning, og her får man noget, mange drømmer om: hele huset for sig selv.
Det er netop derfor, A Dresscode er blevet et yndet sted for bryllupper, mindehøjtideligheder, runde fødselsdage og private middage, hvor nærvær og privathed betyder alt. Når døren lukkes, er det kun jer og jeres gæster. Midt i byen, men med følelsen af at være i sin egen verden.
– A Dresscode er virkelig beviset på, at mindre kan være langt større

Mad, vin og AV-udstyr
Køkkenet arbejder også her dansk-fransk og klassisk, med et elegant selskabskoncept, hvor man sammensætter sin menu ud fra fire forretter, hovedretter og desserter. Det giver både overblik og frihed, uanset om man ønsker noget let og grønt, fisk, eller de mere traditionelle favoritter. Hertil kommer smørrebrød fra Address-køkkenet, som også kan spille en hovedrolle ved frokoster, receptioner og uformelle arrangementer.
Ligesom på Address er der fuldt AV-udstyr, så familiebilleder og firmapræsentationer kan ses i stort format, og personalet er særligt trænet til selskaber. Vinlisten er også en oplevelse i sig selv med både sikre klassikere og små, spændende producenter, som løfter middagen til noget særligt.
Mindeværdige fester
− Den gamle stationsbygning tilbyder alt det bedste fra Address, hvad angår personlig service, høj standard i menuerne og skræddersyede fester, og samtidig på sine helt egne præmisser, hvor det personlige virkelig folder sig ud, lyder det fra Susanne, som også her står for bookingen.
Her bliver holdt mange bryllupper med stearinlys og god akustik mellem de gamle bjælker, barnedåb med familier samlet om lange borde, eller afskeder, der får lov at være smukke og værdige.
Her er det ikke størrelsen, men stemningen, der imponerer.
− A Dresscode er virkelig beviset på, at mindre kan være langt større, når rammerne er rigtige, afslutter daglig leder Phillip Bodum.

virksomhed sikkert gennem processen.
Susanne Sparkov-Nielsen
mail@addresstuborghavn.dk
Besøg NORDs gastro butikker her:
Sommer på toppen af Nordhavn
Hos Silo Restaurant & Bar mødes sommerens lethed med udsøgt gastronomi – højt over København. På toppen af Nordhavn, 62 meter over havet, åbner byen sig i en spektakulær 360° panoramaudsigt, hvor havn, skyline og solnedgange danner rammen om en helt særlig spiseoplevelse. Sommermenuen er skabt med årstidens bedste råvarer, hvor lette, friske smage og nordisk inspiration går hånd i hånd med passion for klassisk håndværk. Om sommeren flytter stemningen også op på rooftop på 18. etage – udendørs under åben himmel med sol, udsigt og et glas vin i en atmosfære langt fra byens travlhed.
Favoritsteder: Iskaffe Ruten – fra Nordhavn til Hørsholm
Sommeren er lig med iskaffe – men hvor er de mest hyggelige og nemme steder at få en? Hvad enten det er i en fart eller til hygge med mad og søde kager. NORD har sammensat den ultimative iskaffe-rute fra Nordhavn til Hørsholm langs Strandvejen. Ruten fører dig forbi syv udvalgte caféer, der hver især byder på noget særligt – fra Atelier Septembers stilfulde vegetariske dagcafé i Hellerup og KaffeBrænderiets tre iskaffe-varianter i Charlottenlund til Wulff & Konstalis brunchklassiker ved smukke Bellevue og familieejede Nummer 8 i hjertet af Holte.
Opskrift: Små lagkager med sommerens bær
Bløde bunde med kokos og citron, fyldt med en fast vaniljemascarpone og toppet med friske hindbær, jordbær og blåbær – det er en lagkage, der både smager og ser fantastisk ud. Opskriften er fra bogen Afternoon Tea af foodstylist og kogebogsforfatter Camilla Zarah Lawes, og den er nem at gå til. Bundene bages i springforme og stikkes ud i små runde cirkler, som hver toppes med et generøst lag creme og masser af friske bær. Drys med flormelis og pynt med skovsyre – så er der lagkage til ti personer klar til at imponere.






