Vælg en side

Tag på ferierejse med indhold og gør noget godt for krop og sjæl med disse håndplukkede rejser med plads til fordybelse og aktiviteter.

1.

Yoga i Egypten med allinclusive

Nyd det varme ørkenklima og Hurghadas turkisblå hav i kombination med yoga. Emely Freja Petersen står for undervisningen og trækker på sin indgående erfaring med yoga, vandsport og rejser.

Der undervises i både Hatha Yoga og Yin Yoga, og alle kan være med. Træningen foregår på en frodig græsplæne med udsigt til infinity-pool og havet samt på en tagterrasse med panoramaudsigt over landskabet. Du bor på det eksklusive Makadi SPA Hotel direkte ved stranden, hvor mad og drikke er inkluderet.

Rejs 3.-10. marts fra 10.595 kr. all inclusive.
Spies.dk

2.

Golf på Mallorca i harmerende Finca

Kombinér golf med en personlig og eksklusiv ferie på Pula Golf Resort på Mallorca. Her bor du på en nænsomt renoveret finca fra 1500-tallet med adgang til golf i smuk natur og en hoteloplevelse med fokus på nærvær, spa, diskret luksus og god mad. Den stemningsfulde finca ligger på øens østside, knap 45 minutter fra Palma.

Afgange flere gange. Syv dage fra 10.495 kr. Green2green.dk

3.

Smukke haver giver glæde

Tag med fra Sissinghurst til London – her venter en inspirerende haverejse, hvor klassiske engelske haver som Wisley, Sissinghurst og Great Dixter møder Sydøstenglands grønne landskaber og charmerende byer. Rejsen rundes af med kulturoplevelser i London og et besøg i ikoniske Kew Gardens. Alt sammen over fem dage med komfortable hoteller og god mad.

23.-27. august fra 13.250 kr.
Metropolrejser.dk

4.

Arktisk sommer til sanserne

Den grønlandske sommer er noget ganske særligt. På denne rejse til tre perler ved Diskobugten – Aasiaat, Qeqertarsuaq og Ilulissat – kommer du helt tæt på natur og kultur. Sejl mellem byerne, oplev det lokale liv, tag på havsafari og se hvaler og midnatssol i et storslået arktisk landskab. Transport, hoteller og udvalgte udflugter er inkluderet. Rejserne kan foretages juni-september.

Ni dage fra 31.995 kr.
Stjernegaard-rejser.dk

5.

Trøffelruten med Orientekspressen

På The Truffle Route med La Dolce Vita Orient Express oplever du Italiens mest forførende sider. Du stiger ombord i Rom, nyder en gourmetmiddag på trestjernet Michelin-niveau og falder i søvn til togklokkers rolige rytme. Undervejs venter trøffeljagt i Monferrato, vinsmagning i historiske vinkældre og lokal gastronomi midt i vinmarkerne. En uforglemmelig rejse for ægte livsnydere.

Tre dage fra 66.314 kr. pr. person.
Orient-express.com

Besøg NORD’s Rejsebutikker her:

FDM Travel: Bjergveje, vilde landskaber og kaukasisk kultur i Georgien

FDM Travel: Bjergveje, vilde landskaber og kaukasisk kultur i Georgien

Georgien rummer overraskende oplevelser med korte afstande. I Tbilisi mødes gamle kvarterer, svovlbade, kirker og moderne byliv, mens landskabet uden for hovedstaden hurtigt åbner sig mod grønne dale og Kaukasusbjergenes imponerende tinder. Mod nord ligger Kazbegi omgivet af høje bjerge og dybe dale, og længere mod vest venter Svaneti-regionen med middelalderlige forsvarstårne og udsigt til nogle af landets højeste bjergtoppe. På FDM Travels 12-dages roadtrip oplever du landet i firehjulstrækker via Mtskheta, Kazbegi, Ushguli, Mestia, Kutaisi, Borjomi og Vardzia – ad gode landeveje og krævende bjergveje med betagende udsigter hele vejen.

Oplev ægte forkælelse – på Danmarks mest charmerende hoteller

Oplev ægte forkælelse – på Danmarks mest charmerende hoteller

Søger du særlige oplevelser, autenticitet, unikke rammer og historiske omgivelser kombineret med lækker mad og smuk natur? Hos Danske Hoteller finder du opskriften på den perfekte pause fra hverdagen. Bag den smukke bindingsværksfacade på Hotel Kirstine i Næstved gemmer sig wellness, pool og elegante værelser. Hotel Dagmar i Ribe – Danmarks ældste hotel – tager dig med tilbage i tiden med brostensbelagte gader og mad i absolut topkvalitet. Og på Hotel Ringkøbing venter Vesterhavet, nyere deluxeværelser og klassisk dansk mad i smukke, historiske bygninger midt i et stemningsfyldt bymiljø.

Alpeffect Hotels – Højmarks egne hoteller i Alperne

Alpeffect Hotels – Højmarks egne hoteller i Alperne

Der er noget særligt ved at vågne midt i Alperne. Trække gardinet fra, se bjergene i morgensolen og vide, at dagens oplevelser venter lige uden for døren. Med Alpeffect Hotels har Højmark skabt sine egne hoteller på nogle af Østrigs mest attraktive destinationer. Her handler opholdet om mere end en god seng efter en dag på ski – det handler om stemningen, værtskabet og følelsen af, at der er tænkt på detaljerne. Alpeffect Hotels kombinerer det bedste fra den klassiske skiferie med moderne komfort og personligt værtskab tæt på lifte, pister og byliv.


Bliv opdateret på 5 minutter hver måned!

Få NORD Magasinets nyhedsbrev tilsendt helt gratis hver måned med nyheder, konkurrencer, tilbud, gode spisesteder, make-over og mange kulturoplevelser.
Tilmeld nyhedsbrev
⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.