Vælg en side

Der findes et hav af forskellige skønhedsbehandlinger, og det kan være svært at finde ud af hvilke behandlinger er bedst. Derfor har NORD samlet nogle af de nyeste og bedste behandlinger i Nordsjælland. Om du går og har brug for lidt forkælelse til din hud og dig selv, eller går og døjer med et hudproblem som acne eller rynker, så har vi samlet nogle forskellige ansigtsbehandlinger, som du kan finde i vores lokale skønhedsklinikker.

 

Normal hud

Hvis du vil forkæle dig selv og din hud med en lækker ansigtsbehandling, så tilbyder Clinique Belnatur deres D-luxe ansigtsbehandling, som er en 90 min. behandling, der inkluderer afrensning, papaya enzyme peeling, tilretning og farvning af bryn, serum, ansigtsmaske samt øjen- og læbemaske.

Behandling: The D-Luxe
Hvor: Clinique Belnatur
Varighed: 90 min.
Pris: 799 kr.

Uren hud

Kleresca® er en helt ny teknologi til behand-ling af acne og ar, men kan også hjælpe mod rosacea og alderstegn. Behandlingen hjælper med at reducere ar og ardannelse baseret på en helt ny dermatologisk innovation, hvor lysenergi akti-verer og stimulerer hudens celler, så de reparerer sig selv. Behandlingen er ikke invasiv og smertefri. For at få det bedste resultat anbefales det, at man får 12 behandlinger.

Behandling: Kleresca®
Hvor: Alfa Omega Klinikken
Varighed: 12 behandlinger af 9 min. pr. gang.
Pris: 14.800 kr.

Tør hud

Hvis du føler din hud er blevet lidt tør og har brug for en ny start, så tilbyder Graceful Space deres HydraFacial, som er en ansigts-behandling, der bruger den seneste, mest avancerede og skånsomme teknik inden for hudforyngelse. HydraFacial er den eneste hydraderma-brasion, som i samme behandling renser, peeler og tilfører fugt og beskyttende antioxidanter.

Behandling: HydraFacial
Hvor: Graceful Space
Varighed: 45 min.
Pris: 1.000 kr.

Moden hud

Hvis du har fået lidt for mange fine linjer med alderen, så er Fraktioneret CO2-laserbe-handling specielt velegnet til folk med moderate til svære rynker, fine linjer i hele ansigtet eller solskadet hud. Ved en fraktioneret CO2-laserbehandling sker en mild forbrænding af huden i små punkter. Ved at behandle i små punkter sikres en hurtigere heling. Ofte skal man have 2-3 laserbe-handlinger med minimum en måneds interval for at få gode resultater.

Behandling: CO2-laserbehandling
Hvor: N’AGE
Varighed: ½-1 time
Pris: ca. 5.500 kr.

Sensitiv hud

Senskin Facial er en ansigtsbehandling til dig, der har sensitiv hud og gerne vil give den nærende pleje. Behandlingen er fugtgivende med en beskyttende virkning, som giver fugt og plejer den følsomme hud. Behandlingen egner sig til stresset, allergisk, følsom og irriteret hud samt hud med psoriasis. Behandlingen indeholder afrensning, hudanalyse, peeling, dybderens, ansigtsmassage, maske, serum, øjen- og dagcreme.

Behandling: Senskin Facial
Hvor: Midase Clinic
Varighed: 60 min.
Pris: 475 kr.

Besøg NORDs skønhedsbutikker her:


error: Indhold er beskyttet.