At lykkes med at drive en moderne og selvstændig tandlægeklinik handler for tandlæge og indehaver Amir Bahari om kvalitet og personlighed. Og ikke mindst om, at bag den hvide kittel står et menneske med sin helt egen historie.
Man tænker ikke typisk tandlægeklinik, når man træder ind hos Tandlægerne på Alléen. Venteværelset er tapetseret med farvede, mønstrede tapeter, de polstrede stole er betrukket med gyldent velour, og kaffebaren minder mere om en lækker café end om en af områdets ældste tandlægepraksisser. Amir Bahari har tidligere kaldt sin klinik for “Kongerigets flotteste”. Nu er der gået 10 år, siden han overtog den og satte sit eget præg med to store renoveringer og nyindretninger. Den seneste udvidelse betød, at klinikken voksede til dobbelt størrelse og fik indgang direkte fra Alléen.
Succes handler om mennesker
Selvom de omkring 200 kvadratmeter fremstår gennemtænkte, og udstyret er topmoderne – ikke mindst klinikkens CEREC-teknologi, som gør det muligt at få en porcelænskrone på ét besøg – er det ikke teknikken, Amir først fremhæver, når han ser tilbage på jubilæet.
– De faglige resultater er selvfølgelig vigtige, men noget af det, jeg er allermest stolt af, er den kultur, der er opstået. I dag oplever jeg et sted, hvor mennesker trives, hvor der er tryghed, faglighed og lyst til at gå på arbejde. Både for os og for vores patienter, hvoraf flere er kommet her gennem tre og fire generationer, siger Amir Bahari.
Fra Iran til Danmark
Men hvem er Amir Bahari bag kitlen og det rolige ydre? Amir trækker vejret dybt og siger, at han godt kan fortælle “noget”, men der er hensyn at tage til familien.
– Jeg stammer fra Iran og kom hertil som treårig, og det meste af mit liv har jeg følt mig rodløs, hvilket i den grad har formet mig som menneske, siger han.
Familien måtte igennem et ni måneders ophold i først Indien og siden i en flygtningelejr i Tyskland, før de ad tilfældets veje endte i Danmark. Efter en kort periode i Odense bosatte de sig i København, hvor Amir voksede op med en fod i hver lejr hos sine iranske, akademiske forældre og i den danske kultur omkring sig.
– At vokse op med to kulturer gør, at man lærer at vælge det, der passer til den sammenhæng, man står i. Og det kan være svært. Det har givet mig en grundlæggende følelse af rodløshed.
Uddannet tandlæge i 2010. Har arbejdet som tandlæge på flere klinikker,
inden han i 2016 overtog Tandlægerne på Alleen.
Fejrer 10 års jubilæum i år som indehaver af klinikken.
Rodløshed som drivkraft
Alligevel er han lykkedes. Hvordan? spørger vi den distingverede tandlæge, der netop sætter en dyd i ro og grundighed.
– Følelsen af manglende tilhørssted har også gjort mig meget ambitiøs. Når man ikke har den samme historie eller baggrund som andre, kompenserer man. Det har aldrig bare været “godt nok”, uanset om det var skole, sport eller andet.
Disciplin og ambition blev en drivkraft. Ikke kun for præstationen, men for at skabe stabilitet.
– Mine 10 år med klinikken er også resultatet af et stærkt behov for at bygge noget stabilt, noget man kan være stolt af og hele tiden gøre lidt bedre.

Forudsigelige resultater
For Amir er tilgangen til tandlægehåndværket også afgørende for succes.
– Når man er god til det og ved, hvad man laver, kan man skabe forudsigelige resultater, siger han og bruger det fagsprog, han arbejder ud fra: predictable results.
– Det betyder, at man ikke prøver sig frem. Man lykkes ikke otte ud af ti gange. Man lykkes hver gang inden for den plan, man har lagt, siger Amir, der bl.a. er kendt for sin præcision inden for kosmetiske behandlinger, særligt keramiske og plastiske behandlinger på fortænder, og ofte bliver henvist til af andre tandlæger. Men igen, pointerer Amir, så afhænger klinikkens generelt høje faglige niveau lige så meget af en tryg og god kultur.
– Når mennesker trives og føler sig trygge, kan man arbejde mere præcist, mere langsigtet – og opnå de forudsigelige resultater, vi stræber efter.
mere langsigtet, og opnå de forudsigelige resultater, vi stræber efter.
Væk fra mikromanagement
Da Amir overtog klinikken i 2016, overtog han også medarbejdere. Det var ikke et hold, han selv havde sammensat.
– Det var ikke det bedste udgangspunkt at starte som leder og stå i spidsen for nogen, der var dobbelt så gamle som én selv. Jeg gjorde mit bedste, men kunne også se, at det ikke fungerede optimalt.
I dag med sit eget hold omkring sig beskriver han sin udvikling som en bevægelse væk fra mikromanagement og hen imod tillid.
– Når man bliver bedre til at lede og uddelegere, frigør man også sig selv, siger Amir, der i dag godt kan tage på ferie uden at være nervøs for klinikken:
– Jeg skal til Thailand i tre uger, og det ville jeg ikke have gjort tidligere. Nu kan jeg tage af sted med ro i maven, fordi vi har skabt en stærk kultur.
Nye rødder i Tisvilde
Privat bor Amir i Jægersborg med sin kæreste Lina og parrets tvillingedrenge Aston og Loui. Når han bliver spurgt, hvad han laver i fritiden, kommer svaret uden tøven:
– Jeg er sammen med mine børn. Det er det, jeg bruger min tid på.
Og rodløsheden? Har den ændret sig?
– Vi har et sommerhus i Tisvilde, og det er faktisk det første sted, hvor jeg virkelig føler mig hjemme. Jeg plejer at sige, at jeg bor i Gentofte, men jeg lever i Tisvilde, griner han.
Stranden, skoven, byen og fællesskabet i det høje nord har givet ham en ro, der ikke kræver forklaring. Og måske netop derfor giver den mening i et liv, der i så mange år har handlet om at skabe stabilitet. Først for sig selv, siden for andre.
– Jeg ser i hvert fald mig selv på Alléen i de næste mange år frem, især nu, hvor jeg har også fundet et sted som Tisvilde, hvor skuldrene sænker sig helt af sig selv, afslutter Charlottenlund-tandlægen på vej til en hyggelig aften med sit team.

Besøg NORD’s Sundhedsbutikker her:
ACTIVE by Charlotte Studio
På kun 50 minutter får du strammet kroppen op, styrket din core, balance og smidighed samt smidt det overflødige kropsfedt. Charlotte Bircow står bag to af tidens bedste reformerstudios i Charlottenlund og det nyeste i Hornbæk. I Hornbæk venter dig 15 Technogym-reformere , som er den ypperste reformer, der findes. Den er, hvad en Birkin er for tasker.
Nasa Strong giver hurtig og kraftig forbedret styrke,funktionalitet og nervemæssig effektivitet
Peder: Jeg føler mig stærkere og friskere og med fornyet velvære hver gang, jeg har været hos Nasa Strong. Det er dejligt, at træningen er så kortvarig, og man ikke kommer til at svede og alligevel opnår særdeles gode resultater.
Træning på dine præmisser – fra styrke til ro i krop og sind
Når et nyt år begynder, følger ofte lysten til nye vaner og mere bevægelse i hverdagen. I NORD har vi samlet et stort udvalg af træningssteder i Nordsjælland, hvor der er plads til både styrke, smidighed og mental balance.







