Vælg en side

5-stjernede Puente Romano Beach Resort i Marbella er indbegrebet af tennis. Store stjerner bruger tennisbanerne, kendte turneringer afholdes og du kan forbedre din baghånd.

Puente Romano Beach Resort er et af mine ubestridte yndlingssteder. Ikke kun fordi det er livsnydernes hideaway i skønne Marbella, men også fordi tennis altid har været omdrejningspunktet. Her kan man blive undervist af superdygtige trænere eller overvære en tennisturnering. Alle de store stjerner har spillet her og gør det stadig. Ikke bare på grund af tennisbanernes høje niveau, men også fordi Puente Romano Beach Resort byder på den perfekte kombination af luksusferie, gastronomi og sport i skønne omgivelser.

Suite Real III NORD Magasinet

Alle de store tennisstjerner

Det professionelle tennisanlæg er fra 1979 og var oprindeligt ledet af Bjørn Borg. Der er 10 baner. De otte er med grus og de to sidste er hard court. Topspillere som Boris Becker, John McEnroe og Emilio Sánchez Vicario har konkurreret mod hinanden. Den største bane har plads til 2.500 tilskuere og et unikt team af professionelle, der underviser på alle niveauer, er knyttet til resortet. Det er bare om at spørge. Man kan selvfølgelig også spille med sin rejseledsager og indsnuse lidt af stedets stadig spillevende tennishistorie.

Golfbane NORD Magasinet

Michelin-restauranter

Puente Romano Beach Resort ligger på Mille D’Oro, The Golden Mile. Bygget som en andalusisk landsby i en tårnhøj luksuskvalitet med lave, hvidskurede huse. Der er over 266 værelser/suiter, fordelt på 27 treetagers huse. Tre swimmingpools bugter sig ind og ud, og det azurblå Middelhav er lige ved. Om aftenen er der en fantastisk stemning på resortets centrale plads med restauranter – flere har Michelinstjerner – og en club. Et miks mellem sydlandsk stemning og moderne storbyliv. Omgivet af levende lys kan man sidde i loungemøbler og nyde sin drink, mens man lytter til livemusik.

Grand Junior Suite NORD Magasinet

Verdensklasse spa og smukke værelser

Er du til spa, er resortet leveringsdygtig i verdensklasse spa med en Six Senses Spa. Om aftenen falder man helt afstresset i søvn i de enkeltindrettede men yderst luksuriøse værelser eller i de større suites. Alle har store badeværelser og en pæn størrelse balkon. Langt de fleste har udsigt til den tropiske have, mens et mindre antal har hel eller delvis havudsigt.

FAKTA: Puente Romano Beach Resort i Marbella
Solkystens hovedstad med et highend klientel og et tårnhøjt hotel- og restaurantniveau. Her er en imponerende infrastruktur af hoteller, lystbådehavne, et unikt historisk miljø og klimaet er privilegeret af at være beskyttet af Sierra Blanca bjergkæden.

Besøg NORD’s Hoteller her:

Kim Boye: Caminoen har sat mig endnu mere fri

Kim Boye: Caminoen har sat mig endnu mere fri

At gå Caminoen har for mentaltræner Kim Boye været ’som en tur med hunden gange hundrede’. Og særligt én oplevelse på den 900 kilometer lange vandring gjorde hele forskellen. Det var dag 15 på Caminoen, at den høje, stærke mand, som i årevis havde trænet mentalt med almindelige mennesker, sportsstjerner og utilpassede unge til større selvværd, blev ramt af frygt: — Der var 42 kilometer til den næste destination, og jeg havde derfor valgt at tage natten i brug. På et tidspunkt ankom jeg til en kæmpestor skov i bælgravende mørke. Men noget i mig fik mig til at fortsætte, mærke efter og sanse skoven. Efter 2-3 timer slap frygt og angst fuldstændig sit tag i mig. Det var så essentielt, at jeg brød ud i tårer, fordi frygten handlede om oplevelser i min opvækst.

læs mere
Danmark kan også!

Danmark kan også!

Vi leder med lys og lygte efter eksotiske feriedestinationer i udlandet, men du må ikke glemme det lille ordsprog der lyder – ude godt, hjemme bedst. Måske er der noget om snakken. Vi kan skrive side op og side ned om de mange skønne destinationer, der findes verden over. Og det gør der virkelig. Men vi skal heller ikke glemme, at vi selv sidder på en skat af gode og smukke ferieoplevelser.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.